23948sdkhjf

Nordjysk entreprenør mangedobler overskuddet

I kølvandet på det bedste resultat i mange år lancerer entreprenørvirksomheden TL Byg en ny strategi

Med et overskud på 10,3 mio. kr. efter skat kan adm. direktør i TL Byg, Jesper Hoffmann, konstatere, at den Aalborg-baserede entreprenørvirksomhed har præsteret det bedste resultat i flere år. 

- Det seneste år har vores fokus været på de projekter, hvor vi står stærkest, og hvor vores kompetencer har en særlig berettigelse. Det betyder også, at volumen i dag er mindre vigtig for os, udtaler Jesper Hoffmann i en pressemeddelelse om 2022/23-regnskabet.

- Det har været en sund øvelse, og resultatet bærer i den grad præg af, at vores gode og faste kunder fortsat har tillid til os, og at der har været en generel god styring og struktureret opfølgning på alle projekter, fortsætter han.

I forrige regnskabsår, 2021/22, havde den nordjyske entreprenørvirksomhed et resultat på 2,3 mio. kr. Ikke siden 2018/19, hvor årets resultat var 13,3 mio. kr., har der været et større overskud. 

Mens resultatet er gået op, er antallet af ansatte gået ned. Sidste år var der i gennemsnit 138 ansatte mod 156 året før.

Med 2022/23-resultatet har TL Byg også løftet egenkapitalen til 41 mio. kr.

- Samtidig har vi en fornuftig ordreindgang både på den korte og den lange bane, som giver optimisme i forhold til fremtiden, og derfor er det vores forventning at realisere et resultat i indeværende regnskabsår på niveau med det forrige.

Ny strategi

TL Byg har for nylig implementeret en ny forretningsstrategi, der sætter retningen frem mod 2026. Fokus er fortsat på entreprenørvirksomhedens kernekompetencer og de faste, langvarige kunderelationer:

- Vi har gennem længere tid arbejdet på en ny forretningsstrategi, som indebærer et fortsat fokus på byggeprojekter til private og professionelle i Nordjylland. Det er inden for det område, vi har opbygget langvarige og tillidsfulde kunderelationer, og det er således her, vi skal lægge kræfterne for at vedligeholde og udbygge disse relationer, fortæller Jesper Hoffmann.

Strategien har til formål at sikre en lønsom og stabil vækst i organisationen. Det indebærer blandt andet det, som betegnes øget fokus på implementering af indsatser og løsninger, som forener høj levekvalitet i byggeriet med behovet for den grønne omstilling.

- Som en del af strategien vil vi arbejde på at udbygge vores position indenfor vores tre forretningsben, og vi vil i det hele taget styrke vores position inden for de kompetencer, hvor vi er bedst, fortsætter han.

TL Bygs tre forretningsben er Entreprise, Service og vinduesproduktion. Entrepriseområdet er det største, men serviceområdet og vinduesfabrikken TL Vinduer, der ligger i tilknytning til TL Bygs kontorer og værksteder i Aalborg, har ligeledes udviklet sig positivt det seneste år.

Samtidig skal der i endnu højere grad end tidligere fokuseres på kompetenceudvikling hos medarbejderne.

TL BYG A/S
Regnskabsår 2022/23 2021/22
Valuta mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 97,6 93,0
Resultat af primær drift 16,0 4,4
Resultat før skat 13,2 3,0
Årets resultat 10,3 2,3
Balancestatus 173,4 120,4
Egenkapital 41,1 30,8
Antal ansatte 138 156
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096