23948sdkhjf

Midlerne mangler: Borgmester vil sælge stadion inden ombygning

Odense Stadion skal moderniseres, og det ifølge byens borgmester betyde en helt ny ejer

En eller flere private investorer skal på banen, inden Odense Stadion kan gennemgå en tiltrængt og ønsket opdatering.

Sådan lyder det ifølge Fyens.dk fra Odense Kommunes borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).

Odense Kommune ejer i dag stadion, som blev indviet i 1941 og siden er ombygget af flere omgange. Men det kan altså ændre sig.

- Der er også det helt lavpraktiske i, at skal du bygge et nyt stadion eller lave en meget gennemgribende ombygning af stadion, kommer man rask væk forbi 250 mio. kr. til det, siger Peter Rahbæk Juel til Fyens.dk.

- Selvom vi har en forholdsvis solid økonomi, har vi ikke lige 250 mio. at tage op af kassen til et nyt stadion. Der er andre opgaver i en kommune - skoler, ældreområdet, dagtilbud, vores fritidstilbud - som er de primære opgaver. Lægger man finansieringsopgaven på kommunen, vil det tage mange år, før pengene vil være tilvejebragt, lyder det.

Salgstankerne er borgmesterens egen ide og ikke vendt i byrådet.

OB-ejer vil se på byggeretter

Arkitektfirmaet Sleth blev tidligere i år sat til at se på, hvordan området Bolbro kan udvikles – herunder en ombygning af det store stadion. I oplægget til arkitekternes arbejde er et salg ikke nævnt.

Sleth skal fremlægge et projekt til byudviklingen og moderniseringen af stadion i marts 2024 til politisk behandling.

Odense Sport & Event, selskabet bag fodboldklubben OB, melder hus forbi, når talen går på et salg af det eksisterende stadion. I stedet er selskabet klar på en løsning, hvor de arealer og tilhørende byggeretter, som Odense Kommune ejer omkring stadion, bringes i spil.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109