23948sdkhjf

Ekspert kritisk over for bevarelse af tunnelfabrik ved Femern

Et politisk flertal ser ud til at ville bevare fabrikken i Rødbyhavn uden konkrete planer for, hvad den skal bruges til. Der mangler beregninger, siger professor

Før jul ventes et politisk flertal at vedtage bevarelsen af tunnelfabrikkerne i Rødbyhavn.

Men udover ingen aner lige nu, hvad fabrikken konkret skal bruges til, eller hvad det vi koste at bevare anlægget. 

Dermed mangler politikerne det nødvendige grundlag for at træffe beslutningen, siger professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh til TV2 Øst.

- Det lyder jo klart som en god idé, at man ikke river én fabrik ned for at bygge en anden, men det hviler også på en præmis om, at man får brug for at bygge en anden fabrik, siger Per Nikolaj Bukh og fortsætter:

- Derfor er der brug for nogle beregninger, der sandsynliggør, at det her er en god idé, for man kan ikke bare sige sig selv, at man kan lade en hver bygning eller fabrik stå i lang tid og vedligeholde den, fordi den måske skal bruges på et senere tidspunkt, siger han til TV2 Øst.

Transportministeriet lægger op til, at fabrikken skal brugs til kommende anlægsprojekter, men intet er besluttet endnu, og der er ikke lavet miljøkonsekvenser på nogle af de tænkte projekter som Østlig Ringvej i København eller en Als-Fyn forbindelse.

I august var den grønne tænketank Concito ude med en lignende kritik om end af miljøhensyn. Heller ikke Concito mener, det er en god ide at lade fabrikken blive stående, når produktionen af tunnelelementerne er færdig formentlig i 2027.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094