23948sdkhjf

Solcellefirmaer: Indgreb kommer som en tyv om natten

De nye regler for støtte til solceller kommer ikke kun til at koste danske arbejdspladser – reglerne forhindrer også muligheden for omstilling til eksport, advarer nordjyske firmaer.
Tirsdag fremlagde de syv partier bag energiforliget de nye regler for støtte til solceller.

Reglerne begrænser med øjeblikkelig virkning installationen af solceller med offentligt afregningstilskud til 20 MW om året frem til 2018, og det kommer til at true en hel branche på eksistensen, siger de to nordjyske firmaer Dansk Solcelle ApS og CO2 Light A/S til Nordjyske Stiftstidende.

- Indgrebet kommer som en tyv om natten. Vi har fanget signalet om, at Folketinget ikke ønsker solceller i Danmark, men vi havde dog forventet en overgangsordning, så vi kunne få et år eller to til at komme ud på eksportmarkedet. Den mulighed saver man også væk med et akut indgreb, siger partner og bestyrelsesformand i CO2 Light, Carsten Tilm, til Nordjyske Stiftstidende.

Kan brænde inde med varelager
CO2 Light har projekteret større anlæg for forhandleren Dansk Solcelle og har i øjeblikket ca. 20 projekter under forberedelse. Med de nye regler bliver der lukket for tilskud til større anlæg på hustage, og det er reelt det samme som et stop, der kan koste forretningen, mener Lars Christensen, der er adm. direktør i Dansk Solcelle.

- Vi har tegnet kontrakter på levering af anlæg og har købt varelager for fem-syv millioner kroner. Hvis kunderne aflyser ordren - hvad man ikke kan fortænke dem i - brænder vi inde med varelageret, siger Lars Christensen til Nordjyske Stiftstidende.

Begge firmaer efterlyser en overgangsordning, der giver mulighed for at effektuere ordrer og tømme varelageret.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095