23948sdkhjf

120 millioner til patienthotel ved supersygehus

Patienter ved det kommende Aalborg Universitetshospital har udsigt til bedre forhold

Byggepladsen i det østlige Aalborg, hvor Nyt Aalborg Universitetshospital (NAU) er vokset frem af jorden, har den seneste tid været mest kendt for kritik og skandaler.

Nu er der en positiv nyhed fra området.

Der er afsat 120 mio. kr. til at etablere et nyt patient- og barselshotel som en integreret del af Hospitalsbyen i Aalborg Øst.

Pengene er afsat med Region Nordjyllands budget 2024 og fordelt over de næste fire år. I forvejen var der afsat 6 mio. kr. til projektet.

Patient- og barselshotellet forventes at klar til at tage i brug i 2027. Der skal der være 40 hotelværelser fordelt på 10 barselshotelværelser, 26 almindelige hotelværelser, to hotelværelser til handicap/bariatripatienter samt to stuer til radio/jod patienter.

En del af de afsatte millioner skal gå til at indrette faciliteterne, så de kan bruges som nødsengeafsnit for eksempel i tilfælde af en pandemi.

Patient- og barselshotellet skal tilbyde up-to-date fysiske rammer til selvhjulpne patienter. Det kan være patienter til længerevarende stråle- eller kemoterapibehandling, patienter til mindre kirurgiske indgreb og andre patienter, hvor et hotelophold kan understøtte hospitalsbehandlingen.

Udbud næste år

Region Nordjylland oplyser, at projektet ventes udbudt som totalentrepriseudbud. Det afhænger dog af Regionsrådets behandling af byggesagen.

Projektet kommer til at løbe fra primo 2024-primo 2027. Der er tale om cirka 3.600 kvm bruttoareal.

Den forventede tidsplan er:

  • Bygherrerådgivning i EU-udbud: Primo 2024 - ultimo 2024
  • Totalentreprenør i EU udbud: Ultimo 2024 - ultimo 2025
  • Byggeri: Primo 2025 – primo 2027
  • Ibrugtagning: Primo 2027 – medio 2027
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094