Ung tømrermester sælger og bliver medejer i større virksomhed
Den 34-årige tømrermester Kasper Petersen fra Nørre Snede, har solgt sin virksomhed, Kildebakken Byg & Montage, som han stiftede i 2018, til Uldum Huse.
Det skriver Horsens Folkeblad.
Kasper Petersen oplyser til Horsens Folkeblad, at han har solgt sit eget firma Kildebakken Byg & Montage til Uldum Huse, og dette firma er nu ophørt. De tre medarbejdere fra Kildebakken Byg & Montage flytter med over i Uldum Huse.
Kasper Petersen er nu medejer af Uldum Huse, hvor han i det daglige også vil fungere som byggeleder.
- Jeg har haft med Uldum Huse at gøre siden 2006, det er jo næsten halvdelen af mit liv. Vi har haft et godt samarbejde, og nu har vi valgt at prøve det af med at gå sammen, siger Kasper Petersen til avisen.
Uldum Huse A/S
Uldum Huse A/S, som blev stiftet i 1970 af Dagny & Jørgen Kr. Jørgensen , gennemgik pr. 1. januar 2008 et generationsskifte, hvor datter Jeannette Jørgensen overtog ejerskabet. Jeannette valgte at fortsætte med samme momsnummer som før ejerskiftet, så alle byggerier før hendes ejerskab har nøjagtig samme garanti, som de ville have uden et ejerskifte.
Gennem de sidste mange år har virksomheden bygget ca. 40 huse om året.
Kilde: uldumhuse.dk