Ny teknologi bag nødstrømsanlæg til supersygehus
Af Henrik Smidt
I dag torsdag bliver det første spadestik taget til at opføre Odense Universitetshospitals (OUH) kommende nødstrømsanlæg, som Region Syddanmark har bevilget 200 mio. kr. til opførelsen af.
Når det nye supersygehus om to år - hvis planen holder - bliver taget i brug, bliver det med back-up fra et anlæg fra Coromatic med en grøn teknologi, der aldrig før er installeret på et dansk hospital.
Tidligere har Coromatic installeret lignende anlæg på hospitaler i Norge og Sverige.
Nødstrømsanlægget sikrer, at der over de næste 25 år vil blive udledt 2600 ton mindre CO2, sammenlignet med et konventionelt anlæg.
Den markante forskel i udslip af CO2 betyder, at Region Syddanmark over de næste 25 år anslås at spare 160 mio. kr.
- Et nødanlæg består af to elementer. En back-up, der slår til i det øjeblik, strømmen svigter, og som klarer driften i sekunder eller minutter. Derudover består anlægget af kraftige motorer, der vil kunne drive hele hospitalet i dagevis, indtil den normale forsyning er på plads igen. Et almindeligt nødstrømsanlæg rummer derfor et arsenal af batterier, som tager over, så snart strømmen svigter, og til dieselmotorerne i den store nødforsyning er i aktion. Men dette DRUPS-anlæg har svinghjul af jern, der roterer konstant i stedet for batterier, siger Jens Østergaard, der er produktionsdirektør i Coromatic.
Han tilføjer:
- På et sygehus af det fremtidige OUHs størrelse skulle der have været brugt to til tre tusinde batterier på størrelse med dem, man bruger i en bil. Batterierne skal udskiftes cirka hvert ottende år, men det slipper man for ved brug af den nye løsning, så man sparer dels arealet til opbevaring, dels de mange tons batterier, der belaster miljøet.
Odense Universitetshospitals nye nødstrømsanlæg
- Etableringen af nødstrømsanlægget vil stå på fra maj 2023 til februar 2025. Heri indgår også opførelsen af en teknik- og velfærdsbygning samt levering og montering af al teknik.
- Den nye bygning til nødstrømsanlægget bliver på 1.400 m2.
- Nødstrømsanlægget er en DRUPS-løsning, som inkluderer 7 stk. 2 MW anlæg med dieseldrevet roterende UPS (Uninterruptable Power Supply).
- Hele systemet har kapacitet til at generere strøm svarende til, hvad 7.000 danske husstandes normalt bruger anvender på et år.
- Valget af et DRUPS-anlæg betyder, at Region Syddanmark vælger en løsning uden de flere tons batterier, der normalt bliver anvendt til at opretholde driften ved korte udfald. Disse batterier skal udskiftes ca. hvert 8. år, hvilket både er en stor miljøbelastning og dyrt.
- Bygningsarealet til nødstrømsanlægget reduceres med cirka 40 procent, fordi der ikke skal anvendes batterier. Derved skånes miljøet under opførelsen af bygningen, da omfanget af beton og andet materiale bliver mindre.
- Et DRUPS-anlæg har ikke batterier, men er udstyret med svinghjul, der er lavet af jern, som konstant roterer. Den kinetiske energi erstatter flere tusinde batterier, fordi bevægelserne og forbruget på det nye anlæg, lagrer energi, der ophobes i svinghjulene. Svigter strømmen, har hjulene lagret kraft nok til at blive ved med at dreje og kan forsyne supersygehuset med strøm, indtil dieselmotorerne i nødstrømmen kobler til og tager over.
Kilde: Coromatic
