23948sdkhjf

Håbet lever i konkursbo

Kurator vil endnu ikke afskrive muligheden for at redde dele af byggefirmaet Weis & Nybo.
Siden konkursen i Weis & Nybo den 15. maj, har medarbejderne i bore-/skæreafdelingen og i håndværkerafdelingen arbejdet videre, mens kurator Flemming Jensen har arbejdet på et salg af aktiviteterne.

Ifølge Herning Folkeblad var fristen sat til midten af denne uge, men kurator har nu indgået aftale med fagforeningerne og medarbejderne om at arbejde videre i endnu en uge:

- Vi har sendt materiale ud til fem parter, som vi afventer tilbagemelding fra. Der er én, vi er gået i meget tæt dialog med, og så må vi se, om andre melder ind. Men jeg ser meget optimistisk på det, siger Flemming Jensen til avisen.

Ifølge Herning Folkeblad er der udsigt til at redde 20 arbejdspladser, hvis de to afdelinger sælges ud af konkursboet. På sit højeste beskæftigede Weis & Nybo 100 medarbejdere. Da konkursen indtraf, var man nede på 35.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079