23948sdkhjf

Vinduesproducent henter ny salgschef

KPK Døre og Vinduer på Mors har fået ny chef for salget. I maj tiltrådte 51-årige Peter Johannesen som salgschef hos den Inwido-ejede vinduesproducent, og direktør Jørn Korsgaard Sørensen glæder sig over, at det er en erfaren profil, virksomheden har fået i hus.

– Vi er rigtig glade for at få Peter med ombord hos KPK. Hans indgående kendskab til både vindues- og byggebranchen generelt er en stor gevinst, som vi ser frem til at bringe i spil. Med hans erfaring og netværk blandt både sælgere, indkøbere og leverandører begår han sig hjemmevant i branchen, og han er derfor en helt oplagt profil for os, siger KPK-direktøren i en pressemeddelelse.

Peter Johannesen er oprindelig uddannet markedsøkonom, suppleret med en HD i afsætning, og har igennem hele sit arbejdsliv beskæftiget sig med forskellige aspekter af salg i byggebranchen. Senest kommer han fra en stilling som trælastdirektør hos Roslev Trælasthandel, og CV’et tæller desuden en længere årrække hos inventarproducenten Inventa, mens han også har slået sine folder hos branchefæller som Hvidbjerg Vinduet og Rationel.

I sin nye stilling som salgschef hos KPK Døre og Vinduer ser han især frem til at skulle fokusere på salget af egne produkter fra vinduesproducenten:

– Jeg kan rigtig godt lide, at KPK’s produktion ligger sammen med kontorerne. Jeg kan gå direkte ud i produktionen og se og mærke de vinduer og døre, vi producerer. Det betyder meget for salgsarbejdet, at jeg med egne øjne kan konstatere, at det er velproducererede højkvalitetsprodukter, som vi kan stå inde for, siger han og fortsætter:

– Derudover er døre og vinduer meget mere end glas, træ og aluminium. Det er teknisk komplekse elementer, som har stor indflydelse på en bygnings samlede energiforbrug og CO2-udledning, og det er en utroligt spændende del at beskæftige sig med i en salgs- og rådgivningsproces.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078