23948sdkhjf

Boligbygger vinder tredje rækkehusprojekt

Vestjysk industriområde skal rumme almene boliger 

JCN Bolig rækkehussektion har haft travlt siden etableringen for et års tid siden. Nu har boligbyggeren vundet det tredje rækkehusprojekt i Jylland.

”Svinget” i Skjern, som projektet hedder, består af 34 almene boliger for Boligselskabet Bomidtvest.

Projektet havde ifølge en pressemeddelelse fra JCN Bolig været i udbud til fem totalentreprenører med et detaljeret udarbejdet projektmateriale og et rammebeløb til rådighed. Det er ingen hemmelighed, at det aktuelt er en udfordring med rammebeløbene.

- Byggeriet er trimmet og optimeret, så vi kan planlægge og lave fastdefinerede indkøbsaftaler på alle ydelser i byggeriet, siger sektionsdirektør for rækkehuse hos JCN Bolig, Michael Ørgaard.

Bygherre Bomidtvest samt bygherrerådgiver Erik Arkitekter har udviklet det tidligere industriområde i Skjern til det kommende boligprojekt i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune.

Rækkehusene er boliger i 1 plan med henholdsvis tre og fire værelser og har en samlet bebyggelse på 3.361 kvm. Husene er fordelt på otte styk á 105 kvm, 10 styk á 91 kvm og 16 styk 96 kvm.

JCN Boligs rådgiver er Nodo Arkitekter og ingeniørerne er Niras. 

Byggeopstart er december 2023 med aflevering i marts 2025.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094