23948sdkhjf

Grøn strøm skal bringe klimabelastningen i nul for Rockwool

Om ti år skal Rockwool bruge halvanden gange så meget el, som energiøen i Nordsøen kan producere årligt – atomkraft er også på agendaen for at sikre CO2-neutral produktion

Rockwools vej mod nuludledning af CO2 er godt på vej, simpelthen fordi elektrificeringen af produktionen går over stok og sten. Det er ikke data, som Rockwool rutter med – af konkurrencehensyn, forklarer topchef Jens Birgersson til dagbladet Børsen.

Smeltningen af stenuld kræver meget høje temperaturer og er voldsomt CO2-belastende, hvis der bruges fossil energi – derfor er el det oplagte valg, fordi grøn strøm fra for eksempel vindmøller og solceller kan bringe klimabelastningen helt i nul.

- Vi bruger i dag cirka 6.000 gigawatttimer til at smelte stenuld. 20 pct. af produktionen er på el i dag. Vores strategi er at bruge grøn strøm og fremover konvertere kul, koks og naturgas til grøn strøm, siger Jens Birgersson, der er adm. direktør i Rockwool og blandt koncernens drivende kræfter i forhold til elektrificering.

- I dag er vores elektricitetsforbrug på 1.200 gigawatttimer, og ser vi 10 år frem, vil det være fire gange så stort, siger Jens Birgersson til Børsen.

Halvanden energiø

Det store forbrug af el svarer til mere end den årlige produktion af el fra den planlagte energiø i Nordsøen.

- Så vi behøver i princippet halvanden gange en sådan ø, eller halvanden gange en atomreaktor, lyder det fra Jens Birgersson, der afholder sig fra at tage stilling til atomkraft som energikilde i Danmark, men nøjes med at henvise til EU’s beslutning om at tage atomkraft med på listen over grønne energikilder, da den er CO2-neutral.

Han siger dog: 

- Jeg tror, at der er behov for, at enhver sten vendes, og USA, Frankrig og Kina fortsætter med næste generation af a-kraft.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094