23948sdkhjf

Underdrejet økonomi får dansk tegnestue til at opgive britisk vækstdrøm

Blikket bliver ikke rettet mod Storbritannien i denne omgang, lyder det nu fra Arkitema. Internationalt er der dog stadig vækstambitioner

Arkitektfirmaet Arkitema dropper planer om et væksteventyr i Storbritannien, som skulle tage afsæt i et påtænkt kontor i skotske Edinburgh.

– Vi har gennem det seneste år oplevet en negativ udvikling på det britiske marked, hvor man er udfordret af både massiv økonomisk afmatning og politisk ustabilitet. Derfor har vi udvist rettidig omhu og indtil videre sat vores ambitioner om at træde ind i Storbritannien i bero, da der naturligvis skal være et realistisk potentiale for at lave en lønsom forretning, skriver markedsdirektør Jørgen Bach i en mail til Børsen.

Entréen på det britiske marked skulle bidrage til at løfte omsætningen med 200 mio. kr. frem mod 2025 hos den Cowi-ejede tegnestue. I dag ligger omsætningen hos Arkitema omkring 660 mio. kr., og der er mere end 600 ansatte.

Opgaverne, den østjyske tegnestue i særlig grad satsede på at få del i Storbritannien, skal findes på sundheds- og universitetsområdet. Den britiske regering har blandt andet annonceret planer om 40 nye hospitaler frem mod 2030 med et budget svarende til cirka 32 mia. kr. Kun meget få af de planlagte hospitaler er dog blevet til noget, og meget er ifølge Jørgen Bach sat på pause.

Arkitema har i 15 år haft blikket rettet mod Skandinavien, og de internationale ambitioner er intakte, understreger markedsdirektøren overfor Børsen og peger på Nordamerika generelt og Canada i særdeleshed.

Ikke alene om Brexit

Arkitema er ikke alene med at opgive de britiske drømme.

Som beskrevet i Licitationen i januar har C.F. Møller efter 18 år trukket stikket på sit kontor i England.

– London har de seneste år været et svært marked at operere i med den generelle udvikling i Storbritannien, der blandt andet tæller Brexit og Covid, som helt overordnet har gjort det vanskeligt at drive et profitabelt kontor, lød det dengang fra Lone Bendorff, CEO i C.F. Møller Architects, til Licitationen.

Hun understregede samtidig, at økonomien ikke var hovedårsagen til lukningen. Økonomisk havde det engelske kontor vel at mærke ikke været en guldrandet forretning. I årene 2018-2023 havde C.F. Møllers engelske gren således givet et samlet underskud på omkring 62.000 engelske pund.

Goodbye London: Stor dansk tegnestue er fortid i England

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.116