23948sdkhjf

Bravida køber op i Randers

Bravida har købt el-installationsvirksomheden Hornbæk El-forretning A/S og styrker dermed tilstedeværelsen i Randers og omegn med kompetencer inden for elinstallation, energioptimering og større el-entrepriser i industrien.

Hornbæk El-forretning har eksisteret siden 1953. Ud over at være leverandør af el-tekniske løsninger har virksomheden også kompetencer inden for indeklima, varmepumper og ladestandere. Virksomheden beskæftiger i dag 25 ansatte og havde i 2021 en omsætning på 25 mio. kr. Alle 25 medarbejder fortsætter med den hidtidige ejer Bo Tind som faglig ansvarlig.

- Jeg er glad for at kunne lave en om køb af aktiviteterne i Hornbæk El-forretning. Bravida er kendt for kvalitet og stor viden. Jeg glæder mig til at blive en del af Bravida, og at jeg nu kan tilbyde mine kunder endnu flere og mere komplekse løsninger, siger Bo Tind.

Afdelingschef hos Bravida Danmark, Anders Tang, forklarer, at Hornbæk El-forretning er en virksomhed, som har et godt ry i området og som har en god fast kundekreds inden for industri og erhverv.

- En vigtig del af vores mission er at støtte vores lokale virksomheder i deres bestræbelser på at opnå en mere bæredygtig fremtid gennem den grønne omstilling. Derfor ser vi frem til at blive endnu flere dygtige medarbejdere, som vil hjælpe os med at nå vores mål og styrke vores samarbejde med kunderne omkring grøn teknologi og bæredygtige løsninger, fremhæver Anders Tang.

Artiklen er en del af temaet AUTORISERET.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078