23948sdkhjf

Kingspan udgiver Planet Passionate Report for 2022

Med visionen om at foretage reelle CO2-reduktioner og påvirke globale udfordringer afsluttede Kingspan i 2022 over 100 Planet Passionate-projekter på tværs af Kingspan Group. Nu er deres nyeste Planet Passionate Report for 2022 klar.

Som producent med speciale i avancerede isoleringsløsninger, og med formålet om at påvirke tre store globale udfordringer, herunder klimaforandringer, cirkularitet og beskyttelse af vores naturlige verden, lancerede Kingspan tilbage i 2019 en 10-årig global bæredygtighedsstrategi.

“Jeg husker tydeligt, at vi læste videnskabelige artikler om "walk the talk" i min studietid og diskuterede den tomme snak om bæredygtige strategier, der eksisterede i større globale virksomheder. Men i Kingspan gør vi faktisk noget ved det. Vi er en virksomhed, der ikke kun tør gå forrest, når vi snakker om klimaforandringer, men som også laver de fornødne investeringer, det kræver,” fortæller Marketing Manager hos Kingspan Anja Cronholm og henviser til virksomhedens seneste udgivelse, 2022’s “Planet Passionate Report”:

Vi har opnået en reduktion på 26 pct. i scope 1 og 2 ift. drivhusgasemissioner. Det er gode fremskridt i forhold til vores mål om en reduktion på 90 pct. inden udgangen af 2030.

“Vores produkter og løsninger kan understøtte den nødvendige migrering til et net-zero-bygget miljø”
Anja Cronholm, Marketing Manager hos Kingspan.

Foretager aktivt CO2-reducerende tiltag

I 2022 afsluttede Kingspan over 100 Planet Passionate-projekter på tværs af Kingspan Group, herunder ved at installere EV-opladere, indgå nye kontraktaftaler om vedvarende brændstof og opkøbe nye elektriske gaffeltrucks. Derudover har virksomheden bl.a. genanvendt 803 mio. affalds-plastikflasker i deres fremstillingsprocesser i 2022, hvilket er et fremskridt ift. deres mål om 1 mia. genanvendte plastikflasker i 2025.

“Vores produkter og løsninger kan understøtte den nødvendige migrering til et net-zero-bygget miljø. For eksempel svarer den estimerede kulstof-besparelse - for hele levetiden af de anvendte materialer fra vores isoleringsløsninger som blev solgt i 2022 - til 173 millioner tons CO2e. Det er nok til at drive et stort flyselskab i 15 år siger Anja Cronholm, og påpeger, at Kingspans rejse og mål mod at bruge 60 pct. direkte vedvarende energi og opnå 20 pct. on-site vedvarende energiproduktion fortsætter. I 2022 gjorde virksomheden også fremskridt mod målene og sikrede 24 nye kontrakter om vedvarende elektricitet og installerede solceller på yderligere 18 Kingspan lokationer.

Fokus på sociale tiltag og naturbeskyttelse

Som global producent af isoleringsløsninger har Kingspan sat et mål om at opsamle 100 mio. liter regnvand årligt på deres lokationer inden 2030:

“Det er for at reducere vores påvirkning af de vandforsyninger, vi som virksomhed deler med lokalsamfund og vandrelaterede økosystemer,” forklarer Anja Cronholm og tilføjer: “I 2022 indgik vi vores tredje havoprydningspartnerskab med Clearbot. Herved støtter vi deres bestræbelser på at rense Keralas vandveje og rykker tættere på vores mål om at støtte fem havoprydningsprojekter inden 2025.

Kingspan investerer 200 mio. Euros i Ukraine

Derudover har Kingspan investeret 200 mio. euros i New Building Technology Campus i Ukraine efter at have forladt det russiske marked efter starten på krigen mellem nabolandene. Det nye anlæg vil blive bygget over de næste fem år, skabe mere end 600 arbejdspladser og fremstille avancerede isoleringsprodukter og fjernvarmeløsninger for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter energieffektive bygninger.

Derfor er formålet med investeringen i Ukraine ikke kun fornyelse og genopbygning af ødelæggelserne forårsaget af krigen, men også skabelsen af en helt ny, moderne og innovativ økonomi, der udnytter førende byudviklingsekspertise og grønne teknologier.

Kingspan støtter også Ukraine ved at bygge Blue Dot-centre

Kingspan har også doneret 750.000 dollars til UNICEF for at hjælpe flygtninge ved den ukrainske grænse ved at bygge de såkaldte Blue Dot-centre. Blue-Dot centre er steder, hvor alle mennesker, der flygter fra Ukraine - børn, kvinder og mænd, uanset nationalitet - kan finde et trygt rum og øjeblikkelig medicinsk, følelsesmæssig og juridisk støtte. Blue Dot centrene giver små børn en sikker, indbydende atmosfære, som er velegnet til at hvile, lege og bare være barn, på et tidspunkt, hvor deres verden pludselig vendte op og ned; da de stod over for traumet ved at forlade familie, venner og alt det kendte i frygt og panik.

Om Kingspan

Kingspan er verdensførende inden for avancerede isolerings- og klimaskærmsløsninger. Virksomhedens mission er at fremskynde en fremtid med netto-nul-emissioner med menneskers og planetens velfærd i centrum. www.kingspan.com/dk

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065