23948sdkhjf

Tørke i solcellebranchen skaber frustration

Efterårets ændring af tilskudsordningen til små private anlæg og den seneste ændring i støtten til store 400 kW-anlæg skaber frustration og modløshed i en presset branche.
Flere solcelleleverandører – senest det aarhusianske Rasolar, der har leveret anlæg gennem Bilka – er gået konkurs, og mange andre kæmper for overlevelse. Det skriver P4 Østjylland.

Årsagen til de hårde tider i en branche, der ellers buldrede derud af sidste år, er de ændrede støtteregler, der har virket som en stopklods på solcellebranchen – endda over to omgange. For ligesom branchen anede et nyt godt marked, lukkede regeringen et hul i støtteordningen, der gjorde store landbaserede solcelleanlæg langt mindre attraktive og dermed endnu engang trak tæppet væk under branchen. Og det vækker i høj grad frustration ikke mindst i blandt solcelleleverandørerne.

En af de frustrede virksomheder er VEGA Solar-panels. Herfra forklarer direktør Kurt Basse til P4 Østjylland, at virksomheden ikke har solgt noget i fire en halv måned, hvilket har haft triste konsekvenser for virksomheden og dens medarbejder.

- Vi har måttet afskedige omkring 15 mand og har en masse monteringsbiler, der står og kigger herude. Så det ser lidt sort ud. Men vi er optimistiske og håber da, at vi kan finde noget, vi kan have i fred for vores energiminister, siger Kurt Basse til P4 Østjylland.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125