23948sdkhjf

Arkitektkonkurrence om nyt sundhedshus

Diakonissestiftelsen på Frederiksberg inviterer arkitekter og ingeniører til prækvalifikation.
Arkitekt- og ingeniørfirmaer, der har lyst til at kaste sig ud i opgaven med at tegne et nyt sundhedshus til Diakonissestiftelsen, kan i perioden 2.-23. april lægge billet ind på at deltage i konkurrencen.

Blandt dem, der anmoder om at blive prækvalificeret, vil der midt i maj blive udpeget fem teams til konkurrencen. Selve konkurrencen starter 5. juni og forventes afsluttet med udpegning af en vinder i december 2013.

Læs også: Grønt lys til omfattende Frederiksberg-projekt

Konkurrencen er led i en omfattende helhedsplan med en samlet anlægsinvestering på ca. 700 mio. kr. Bygningerne på Diakonissestiftelsen rummer i dag ca. 33.000 m2, hvoraf ca. 22.000 m2 bevares. Desuden opføres ca. 34.800 m2 nyt byggeri, og efter fuld udbygning vil området således rumme ca. 56.800 m2.

Netværk og samvær
Sundhedshuset skal blandt andet indeholde nye klinikker til de privatpraktiserende speciallæger, der i forbindelse med en omfattende udviklingsplan for området mellem Peter Bangs Vej og Dronningensvej skal flytte fra deres nuværende lokaler på Diakonissestiftelsen. Ved samme lejlighed gøres der plads til, at nogle af Diakonissestiftelsens egne sundhedsfaglige tilbud kan flytte ind i sundhedshuset sammen med nuværende og nye patientforeninger, praktiserende læger og andre behandlere. Desuden skal huset rumme motions- og træningsfaciliteter, hvor målgruppen blandt andet er de seniorer, som flytter ind i de planlagte seniorboliger på Diakonissestiftelsen.

Med sundhedshuset ønsker Diakonissestiftelsen at styrke synergien mellem forskellige fagspecialister og mellem offentlige og private aktører. Sundhedshuset skal være kendetegnet ved at udvikle tilbud på et fagligt højt niveau i de nicher, som det eksisterende sundhedsvæsen ikke fylder ud. Samtidig skal brugerne opleve større sammenhæng i tilbuddene end i dag, og de skal have gode muligheder for selv at være aktive og indgå i netværk, så det bliver nemmere at holde fast i en høj livskvalitet, både når man er rask, og når man er ramt af sygdom.

Rammerne omkring sundhedshuset vil i høj grad lægge op til netværk og samvær, idet huset skal bygges sammen med en overdækket atriumgård med café, møderum, lounge og andre fælles faciliteter. Sundhedshuset og atriumgården vil også være med til at åbne det historiske bygningsanlæg mere mod den omgivende by og borgerne i lokalområdet.

Læs også: Vigtig facade mod nyt byrum
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078