Køling
Den rette temperatur er afgørende for indeklimaet – det gælder både i form af køling og opvarmning. Et klima- og køleanlæg justerer kontinuerligt rumtemperaturen, hvor en effektiv regulering vil reducere energiforbruget.
Ønsket om en grønnere og mere bæredygtig fremtid kræver mere energieffektive løsninger i vores bygninger. Med udgangspunkt i jeres behov, ønsker og krav leverer vi hos GK individuelle løsninger af alle former for køletekniske opgaver. Vi har fokus på at rådgive og vejlede om løsninger, hvor ingen energi går til spilde, og hvor energiomkostningerne reduceres til et minimum.
Individuelle løsninger
Hos GK leverer vi energioptimerende og professionelle løsninger inden for klimaanlæg og køleanlæg. Det gælder alt fra små kompakte enheder til komplekse varmepumpesystemer i nye såvel som eksisterende byggerier.
Vi fokuserer på at levere driftsikre og energioptimale køleanlæg, som sikrer lave energiomkostninger og ingen energispild.
Vi udfører service og vedligeholdelse på alle typer køleanlæg og udstyr samt drift og rådgivning i forbindelse med komplekse varmepumpesystemer. Med mere end 25 års erfaring er vi altid opdateret på branchens udvikling, og vi er certificeret i henhold til DS/EN ISO 9001: 2015. Denne certificering betyder, at vi må servicere alle køleanlæg med alle typer kølemidler - uanset kølemiddelsfyldninger.
Vores medarbejderstab er veluddannede og dygtige, hvilket sikrer, at vi kan levere i henhold til aftalte vilkår og tid. Sammen med de øvrige fagspecialer i GK indgår vi i en totalteknisk serviceorganisation med døgnvagt.
Naturlige kølemidler er fremtiden
For at reducere CO2-udslippet skal traditionelle kølemidler, såsom fluorholdige gasser og f-gasser, udfases og erstattes med naturlige kølemidler. Hos GK er vi ledende på naturlige kølemidler, og vi har stort fokus på at designe og levere moderne køleanlæg, der reducerer jeres klimaaftryk.