RONDA NPU 1250 - Effektiv luftrenser til asbestarbejde
Ved renovering af ældre bygninger, hvor der ofte forekommer asbest og andre sundhedsskadelige materialer, er det ofte et krav at man anvender en luftrenser for at undgå, at de mikroskopiske asbestfibre og støvpartikler svæver rundt i luften og spreder sig til omgivelserne.
RONDA NPU 1250 luftrenser anvendes ved mindre opgaver for at minimere mængden af svævestøv i luften, og dermed opretholde et godt arbejdsmiljø samtidig med, at behovet for slutrengøring begrænses, og man undgår, at støvet breder sig til de øvrige dele af bygningen. Den anbefalede rumstørrelse ved 3 meters lofthøjde er 15 m2.
Luftrenseren virker ved, at den skaber et undertryk i det afgrænsede område, hvor den er placeret. Svævestøvet tilbageholdes af filtrene, og udblæsningsluften ledes ud af rummet via en ventilationsslange. Maskinen er udstyret med et HEPA-14 filter, der opfanger de fineste og mest sundhedsskadelige partikler. Et manometer viser trykfaldet over filtrene, når maskinen er i brug, hvilket indikerer filterbelastningen.
Maskinen er konstrueret, så der er overtryk i ventilatorkammeret under drift. Derved undgår man, at sundhedsskadelige partikler som f.eks. asbestfibre trænger ind i blæseren, hvilket letter rengøring og vedligehold af maskinen.
RONDA NPU 1250 er forsynet med kraftige hjul og fire bærehåndtag, som gør det nemt at håndtere maskinen.
Varenummer: 80.29.1200
For yderligere information, venligst kontakt V. Brøndum A/S eller se hjemmesiden www.broendum.com