SAGA IP dørstation til erhvervsejendomme
Tilføj virksomhedslogoer, vis afdelinger og list alle medarbejdere på Scantrons populære SAGA IP dørstation i en business udgave designet specifikt til erhvervsejendomme. SAGA er en moderne IP-baseret dørstation med integreret videokamera og 8" touchskærm, hvis layout kan tilpasses både enkelte virksomheder, kontorfællesskaber og institutioner. På dørstationens startskærm tilføjes f.eks. virksomhedernes logoer, hvor de dynamiske navnefelter tilpasses efter antallet af logoer i enten 1- eller 2-kolonners visning. Virksomhederne kan inddele deres medarbejdere efter afdeling for at gøre det nemmere for de besøgende. Ved tryk på virksomhedens logo vil dørstationen vise alle afdelingerne, hvorefter afdelingens medarbejdere vil blive vist. Det er også muligt at ringe direkte op til én afdeling, hvis man f.eks. ønsker at receptionen skal modtage opkald fra SAGA dørstationen.
Design selv dørstationen
SAGA dørstationens front kan også designes til ejendommens indgangsparti og arkitektur. Vælg mellem en frembygget eller planforsænket version i f.eks. rustfrit stål, messing, sort eloxeret aluminium eller i en valgfri RAL-farve. Der er mange designmuligheder og rig mulighed for at matche ejendommens professionelle udtryk.
Medarbejdere modtager opkald på deres smartphone
SAGA er en IP-baseret dørstation der ringer direkte op til Scantron MultiApp® Pro på medarbejdernes smartphones. Ved opkald kan medarbejderne se og tale med den besøgende inden de åbner døren via ét klik i appen. Den app-baserede løsning er smart i den travle hverdag, hvor medarbejdere kan åbne døren for kunder og leverandører direkte fra deres smartphone. Det giver også en større fleksibilitet, da medarbejdere kan besvare opkald selvom de er på farten eller arbejder hjemmefra.
Plug-and-play: Klar til idriftsættelse ved modtagelse
De forskellige niveauer og virksomhedslayout i SAGA dørstationen forprogrammeres og tilpasses af Scantron, så SAGA dørstationen er klar til idriftsættelse ved modtagelse. Det forenkler installationen, da dørstationen leveres med de rette indstillinger og genkendes i systemet ved tilslutning af netværksforbindelsen.
Er din virksomhed klar til at tage imod besøgende på en smartere måde? Udforsk SAGA til erhverv her.