23948sdkhjf

Grus-Guiden: Hvad er grus, hvor meget, og hvad koster det?

Grus er en fast bestanddel af rigtigt mange store såvel som små bygge projekter.

Når dette så er sagt, så er grus såmænd ikke bare grus. Der findes nemlig en hel del forskellige typer, der hver især har deres specifikke anvendelser. Du bør derfor absolut læse videre her, hvis du f.eks. har et byggeprojekt på Sjælland på hånden, men ikke er helt sikker på hvilken type grus du skal vælge. Du vil nemlig efter endt læsning være blevet en hel del klogere på hvad grus egentlig går ud på. Lad os derfor for overblikkets skyld gå alfabetisk til værks.

1. A som afretningsgrus
Den første type grus kaldes for afretningsgrus, men går også under navnet brolæggergrus. Denne slags grus er først og fremmest kendetegnet ved dens store alsidighed, idet den kan anvendes til en lang række forskellige formål. Når dette så er sagt, så er langt den mest populære anvendelse af denne type grus dog som underlag, der har til formål at give dig en fuldstændigt plan overflade til f.eks. dine nye fliser. Afretningsgruset er således ikke noget der kan anbefales at man springer over. Så uanset om du planlægger at anlægge en ny indkørsel i parcelhuset, en gangsti i sommerhuset eller til at beskytte dine rør i forbindelse med et erhvervsprojekt, så vil det her være afretningsgrus du skal have fingrene i. Selve mængden af grus vil naturligvis afhænge af dit specifikke projekt, men dog skal du sørge for at få bestilt grus til ca. 3-5 centimeter i dybden.
Afretningsgrus kan typisk købes fra omkring 900 kr. pr. ton.

2. B som bundsikringsgrus
Som navnet antyder, så drejer der sig her om en type grus, der specifikt er designet til at fungere som stabilt underlag – og bør derfor aldrig springes over. Bundsikringsgrus er nemlig det nederste lag i stort set ethvert underlag udenfor. Bundsikringsgruset vil nemlig kunne beskytte samtlige andre lag mod fugt og regnvand. Så hvis du f.eks. ønsker at din nye indkørsel skal holde så længe som overhovedet muligt, så vil bundsikringsgruset være et absolut must. Mængden af bundsikringsgrus vil igen afhænge af dit projekts størrelse. Dog kan du som grundregel regne med at skulle bruge tilstrækkeligt med grus til et lag på 15 centimeter.
Bundsikringsgrus kan ligeledes typisk købes fra omkring 900 kr. pr. ton.

3. L som leret vejgrus
Den tredje type grus bærer dens formål uden på tøjet. Der er nemlig her tale om en særdeles leret type grus, der fungerer perfekt til at lappe huller i den offentlige skovsti eller grusstien i sommerhuset (hvor den her fungerer som det øverste lag). Leret vejgrus er desuden særdeles velegnet til at dræne vand, og tjener i det store og hele det samme formål som f.eks. stabilgrus; men mere om dette lidt senere.
Stabilgrus kan typisk købes fra omkring 1000 kr. pr. ton.

4. P som pudse muregrus
Denne fjerde type grus med det lidt hyggelige navn pudse muregrus er en særdeles specifik form for grus, der især er velegnet til at blive blandet i mørtel i forbindelse med facadearbejder (både renoveringer af facader, såvel som nye facader) eller opmuringsarbejder på sokler. Pudse muregrus er nemlig en betydeligt finere form for grus end andre slags grus, og er derfor perfekt til at blive blandet. I lighed med andre former for grus, så kan du selvfølgelig få den leveret direkte til døren – enten som Big Bag eller eksempelvis med grab. Hvad der er mest praktisk afhænger i høj grad af dit postnummer. Hvis du f.eks. bor i midten af Roskilde, så vil en Big Bag bestemt være det oplagte valg. Men hvis dit projekt i stedet ligger i et mindre befolkningstæt område, såsom Karlshøj lige uden for Ølstykke, så kunne det måske være en bedre idé at bestille dit pudse muregrus via grab eller container.

Pudse muregrus kan typisk købes fra omkring lidt over 1000 kr. pr. ton.

5. S som stabilgrus
Som lovet er vi nu ankommet til det såkaldte stabilgrus, der i det store og hele gør hvad det siger på dåsen. Der er nemlig her tale om en type grus, der har til formål at levere stabilitet til underlaget – og især underlag, der skal kunne klare mange kilo. Derfor vil man med garanti kunne finde stabilgrus på ethvert vejprojekt, der jo netop skal kunne holde til den daglige tunge trafik. Faktisk vil du lynhurtigt kunne bemærke et langt dårligere slutresultat, hvis du undlader at bruge stabilgrus. Stabilgrus er nemlig det absolut bærende element i underlaget, og skal derfor aldrig springes over hvis man ønsker sig et ordentligt resultat, der rent faktisk vil fungere. Når dette så er sagt, så er stabilgrus selvfølgelig også fantastisk til private indkørsler, gangstier og parkeringspladser, hvor det samme selvfølgelig gælder. Så hvis du har brug for at bestille stabilgrus til dit underlag, så skal du derfor sørge for at bestille grus til et underlag på mindst 12 centimeter (men helst 30 centimeter, hvis der er tale om større belastninger).

Stabilgrus kan typisk købes fra omkring 900 kr. pr. ton.

6. Æ som Ærtemix
Sidste type grus kaldes for ærtemix, og er som navnet antyder et blandingsprodukt. Denne grusblanding er sammensat af b.la. grus, småsten og sand og finder ideel anvendelse som element i betonblandinger, når der skal støbes nye betongulve eller fundamenter. Ærtemix er en rigtig god løsning, idet den er særdeles nem at arbejde med, og typisk vil give rigtigt gode resultater. Hvor meget ærtemix du skal bruge afhænger - i lighed med de andre typer grus i denne artikel - i høj grad af dit pågældende projekt.
Ærtemix kan typisk købes fra omkring 900 kr. pr. ton.

7. Valg en god lokal forhandler
Hvis du f.eks. bor på Sjælland, så er der heldigvis gode muligheder for at få leveret din grus. For hvis du vælger den rigtige forhandler, såsom sjællandske Grusogaffald.dk, så vil du nemlig kunne regne med at få gruset leveret indenfor 1-3 dage. Sidst men ikke mindst, så vil du på de bedste forhandleres hjemmesider oven i købet kunne finde prisberegnere, der gør det langt nemmere at beregne den mængde grus du har brug for.

 

Send til en kollega

0.063