23948sdkhjf

Fjernvarme: Billig OG grøn?

Grøn er i den grad blevet det nye sort.

Vi skal effektivisere energiforbrug på national plan. Vi hører i nyhederne, at miljøvenlige valg bliver en dyr fornøjelse; men ikke i dette tilfælde. Fjernvarme er en billig omstilling, der effektiviserer varmeforbruget i danske hjem.

I længe tid har fjernvarme forsynet de danske stuer og virksomheder med varme, i form af varm vand, der i et rørsystem under jorden, er tilsluttet mellem diverse bygninger og fjernvarmeværk. Varmt vand strømmer ud i rørene til boliger, og når varmen daler, løber det retur til anlægget, hvor selvsamme vand genopvarmes og igen løber ud til privat- og erhvervsbygninger. Det er faktisk så nemt, at man sjældent skænker konceptet en tanke. 

Den grønne del
Konceptet bag - dét at anvende spildvarme til opvarmning - er nemlig hamrende smart.  Det reducerer CO2 udslippet og er effektiv udnyttelse af vores ressourcer. Desuden har fjernvarmerør i dag enorm lang levetid og er desuden utrolig alsidige. Vi kan principielt anvende dem til hvilken som helst energikilde eller brændselsform - dét er et produkt med fremtid i. 

Den billige del
Vi kender det måske fra hverdagen. Vi vil gerne være grønne, men det økologiske oksekød er bare dét dyrere end det almindelige, og de steder vi kan spare, sparer vi. Selvom fjernvarme er et grønt alternativ, er det faktisk også det billige alternativ. 

Per lov er fjernvarme omfattet af det såkaldte hvile-i-sig-selv princip. Det betyder, at fjernvarme er non-profit, og dermed må selskaberne ikke tjene penge på det. Det er noget, der afspejles i prisen. 

Den vigtige del
Én ting er, at tjenesten er nonprofit, men i sidste ende er det turen mellem værket og boligen, der spiller en stor rolle. I modsætning til ældre typer af rør, kommer fjernvarmerør i dag i fleksible og præisolerede versioner, der gør det let at tilpasse det eksisterende anlæg og infrastruktur. Vigtigst er, at de holder på varmen og derfor mindskes risikoen for spild under turen. Isoleringsevne måles på deres lambda værdier. Des mindre lambda værdi - des bedre isolering. 

Det sikrer nem og sikker varme hjemme i stuerne. 

Send til en kollega

0.018