23948sdkhjf

Hvornår kan det betale sig at lease en bil?

Er du i tvivl om, hvornår det giver mening at lease en bil fremfor at købe en selv? Så læs med her på siden allerede i dag.

Er du beskæftiget inden for et fag, hvor din jobsituation ofte kan ændre sig, fordi du for eksempel er projektansat? Så kan det helt sikkert være en fordel at vælge leasing fremfor at købe en bil selv. Med leasing har du nemlig gode muligheder for at skifte bil efterhånden, som din livssituation ændrer sig, og du derfor får nye behov eller krav til din bil.

Typisk binder du dig kun for et år eller to på en leasingkontrakt. Når denne periode er gået, kan du enten vælge at forlænge din kontrakt, eller du kan skifte til en anden bil. Er du for eksempel blevet ansat på et projekt beliggende langt fra din bopæl, kan det være en fordel at skifte til en bil, der kører langt på literen. Er du blevet projektansat i midtbyen af for eksempel København, kan det være, du gerne vil have en bil, der er mindre og dermed nemmere at komme rundt med. Med leasing kan du nemt tilpasse bilen til din livssituation og dine behov.

Overvej leasing, hvis du er glad for dyrere biler
Hvis du er glad for dyre biler, som Audi, Mercedes, VW eller en helt fjerde, kan det ofte godt betale sig at lease fremfor at købe selv. Det kan være en dyr fornøjelse at investere i en dyrere bil selv, hvorimod du kun betaler et mindre engangsbeløb, når du leaser en bil. Herefter betaler du en fast månedlig ydelse.

Ved leasing af bil, behøver du desuden ikke at bekymre dig om, at den falder i værdi. Du skal ikke sælge bilen videre, så det er ligegyldigt for dig, at den pågældende bil er faldet i markedsværdi efter nogle år. Vælger du for eksempel leasing af Mercedes, kan du således ganske roligt vælge at lease en virkelig lækker model, for du kommer ikke til at tabe noget på den.

Leasing er for dig, der vil kende dine månedlige udgifter
Ønsker du ikke at støde på uforudsete udgifter, er det en klar fordel at lease en bil fremfor at købe én. Som regel er der inkluderet en serviceaftale i leasingaftalen, og det vil sige, at du ikke skal betale for, at bilen bliver vedligeholdt. Laver du reelle skader på bilen, er det klart, at det som regel vil være noget, du skal betale for selv, men almen vedligeholdelse er inkluderet i prisen.

Leasing giver således god mening for dig, der ikke ønsker at møde uforudsete udgifter, og som gerne vil vide, hvor meget din bil koster at have om måneden. Det er nemmere at lægge et budget omkring en leaset bil end omkring en købt bil. Til gengæld har du ikke penge stående i en leaset bil, ligesom du har, hvis du køber en bil. Alle pengene går ”tabt” ved leasing, hvilket du selvfølgelig også skal have med i overvejelserne.

Send til en kollega

0.032