23948sdkhjf

Derfor skal du investere i en varmepumpe

Kravene bliver større og større for, at et hjem skal være så CO2-neutralt som muligt.

Dette er krav, som både kommer fra stat som forbruger. Her kan en af løsningerne være at bygge hjem med Varmepumper. Ikke nok med at det er bedre for miljøet, så er det også bedre for husejerens pengepung, når varmeregningen skal betales. Læs med her, hvis du vil blive klogere på fordelene ved varmepumper og hvilke forskellige muligheder, der er på markedet. 

Du sparer både CO2 og penge 
En af de primære fordele er, at du som husejer vil spare rigtig mange penge på varmeregningen. En varmepumpe er langt billigere i drift end almindelig varme. Kigger du på forskellige varmepumper, vil du se, at de har et SCOP-tal. Dette tal fortæller dig, hvor god maskinen er til at omdanne den el, den selv bruger til varme i dit hjem. Du bruger altså langt færre penge på at varme huset op. Når du forbruger mindre, så giver det også sig selv, at du samtidig også udleder mindre CO2.

Med en verden i seriøse problemer med klimaforandringer, er en varmepumpe et rigtig godt tiltag dertil. Selve dens produktion af varme er nemlig CO2-neutral. Selvfølgelig skal du have in mente, at den bruger el, og denne el kan komme fra afbrænding af fossile brændstoffer. Til gengæld bliver den danske el blot grønnere og grønnere. Ud over disse to fordele, er det også vigtigt at understrege, at en varmepumpe klarer hele arbejdet selv. Du skal ikke fylde noget på den, du skal heller ikke vedligeholde den. Du skal blot sørge for, at den får sit årlige servicetjek af en professionel. 

De tre forskellige typer
Når det kommer til varmepumper findes der tre forskellige muligheder. De fleste kender luft-til-luftvarmepumpen. Sådan en er nemlig ofte at finde i sommerhuse. Samtidig er de lette at installere og ikke mindst den billigste form for varmepumpe. Den fungerer ved at konvertere luften udefra til varm luft indenfor. Nogle gange fungerer den også som aircondition, hvor du altså kan vælge mellem varm luft eller kold luft. Du monterer en maskine udenfor og en del indenfor. Delen indenfor placerer du i det rum, hvor du vil have mest varme. Herfra fordeler den luft ud i rummet, som kan cirkulere videre til andre rum. Dog er det svært at skulle varme hele huset op med den. Derfor en god løsning til sommerhuset.

I mellemklassen af varmepumper findes luft-til-vandvarmepumpen. Den konverterer luften udenfor til varmt vand i dine rør, og derfor også varmt brugsvand i hanen. Derfor fungerer den godt til helårshuse som den primære opvarmer, og kan varme året rundt. Går du fra varmefyr til denne varmepumpe, kan du regne med at spare omkring 40 procent på regningen. Sidst men ikke mindst findes der jordvarme. Her konverterer du energien i jorden fra solen til varmt vand indenfor. Derfor får du også varmt brugsvand. Denne type varmepumpe er meget omfattende og kræver, at du graver i jorden. Dette skal godkendes af din kommune. Her er der til gengæld også flest penge at spare.

Send til en kollega

0.031