Entrepriseleder til Anlæg i Kolding

Har du erfaring med entrepriseledelse og er klar på nye udfordringer? - Så har Arkil jobbet til dig!
Min hverdag
Som entrepriseleder samarbejder jeg med afdelingens projektchefer og formænd om at sikre kvaliteten i vores vej- og kloakanlægsprojekter, som der i øjeblikket er stor efterspørgsel på i Kolding- og Trekantområdet.
Jeg bruger min faglighed og erfaringer til at finde de bedste løsninger og evner at tænke ”ud af boksen” og er tryg i at afprøve nye metoder, når opgaverne kræver det.
Min dagligdag veksler mellem tilstedeværelse på byggepladserne og kontoret i Kolding.
Arkil tilbyder
- En fast stilling med løn efter kvalifikationer
- Fritvalgskonto, sundhedsforsikring og en god pensionsordning
- Mulighed for firmabil og at arbejde hjemmefra, når det passer med projekterne
- God mulighed for personlig og faglig udvikling og efteruddannelse
- En dagligdag med fokus på fællesskab og netværk, mental sundhed og sikkerhed
- En sund balance mellem arbejde og fritid
Mine ansvarsområder og opgaver
- Planlægning af entreprisen med det øvrige projektteam
- Koordinering med underentreprenører, leverandører og myndigheder
- Opfølgning på produktion og løbende mængdeopgørelser
- Udarbejdelse og indrapportering af kvalitetssikring (KS)
- Deltagelse i sikkerhedsmøder og løbende opfølgning på sikkerhed og arbejdsmiljø
Mine kompetencer
For at jeg kan lykkes som entrepriseleder, lægger Arkil særlig vægt på at jeg besidder følgende kompetencer:
- Erfaring som projektchef eller entrepriseleder
- Uddannelse som ingeniør, konstruktør eller tilsvarende
- Føler mig tryg ved IT- og anlægstekniske programmer
- Er en dygtig forhandler med sans for detaljen
- Vægter opgaver og relationer til kolleger og samarbejdspartnere lige højt.
Om Arkil
I Arkil forpligter vi os til at være en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads. I dagligdagen har vi et stort fokus på sikkerhed mens vi efterlever vores værdier om høj faglighed, ordentlighed i vores samarbejde internt såvel som med eksterne, samt at skabe en stabil, sund og fremtidssikret forretning.
Arkil er i dag én af Danmarks største entreprenørvirksomheder med 2.100 ansatte, aktiviteter i flere lande og en omsætning på over 4 milliarder kr. Vi udfører entreprenørprojekter og anlægsarbejder over hele landet, og er med vores 80 års erfaring, en ofte foretrukken samarbejdspartner for store offentlige og private bygherrer og rådgivere i Danmark. Således har vi sat, og vil fortsat sætte et solidt aftryk på landets infrastruktur.
Læs mere om arkil her.