23948sdkhjf
Del siden
Job

Anlægsteknisk Projektleder

Vil du være med til at forme fremtidens infrastruktur?

Ansøgningsfrist
22. april 2025
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Hovedstaden Københavns Kommune

Som Anlægsteknisk Projektleder hos Sund & Bælt A/S får du en central rolle for at levere det tekniske grundlag for forundersøgelser og miljøkonsekvensvurderinger. Du vil styre udarbejdelsen af tekniske projekter fra start til slut og dermed sikre grundlaget for fyldestgørende vurderinger og efterfølgende godkendelser gennem anlægslov. 

Dine primære arbejdsområder: 
Du vil have ansvaret for den daglige styring og ledelse af rådgivere på større anlægsprojekter. Dette indebærer ansvar for tid, kvalitet og økonomi af rådgiverleverancer samt styring og ledelse af interne ressourcer. Du vil være ansvarlig for budgetlægning, tidsplanlægning og opfølgning, alt sammen med henblik på at sikre høj kvalitet i projekterne. 

Dine arbejdsopgaver: 
Du bliver en del af et engageret team i projektudviklingsdivisionen der arbejder med tværgående opgaver inden for projektledelse, udvikling af tekniske projekter, kontrakt-, økonomi- og risikostyring mm.  

Dine vigtigste opgaver inkluderer: 

  • Daglig styring og ledelse af rådgivere på større anlægsprojekter i forundersøgelses- og MKV-fasen (fx Østlig Ringvej eller Stormflodssikring). 
  • Ansvar for tid, kvalitet og økonomi af rådgiverleverancer. 
  • Daglig styring og ledelse af interne ressourcer ifm. review- og granskningsprocesser. 
  • Ansvar for budgetlægning og opfølgning. 
  • Ansvar for tidsplanlægning og opfølgning. 
  • Sikre opnåelse af kvalitet i projekterne. 

Om dig: 
Du er struktureret, selvmotiverende, og har et godt overblik. Du er god til at kommunikere og formulere dig skriftligt og har evnen til at formidle komplekse sammenhænge på en overskuelig måde. Du ser styrken i gode samarbejdsrelationer og et stærkt fagligt netværk, som du aktivt sætter i spil. 

Vi forestiller os, at du har: 

  • En ingeniørfaglig baggrund. 
  • Minimum 5 års erfaring med anlægsteknisk projektering inden for fx geoteknik, større byggegruber, jordflytning m.m. 
  • Minimum 5 års erfaring med projekteringsledelse inden for anlægsteknisk projektering generelt. 
  • Flydende dansk i skrift og tale. 
  • Målrettet, problemknuser, ansvarlig, god til feedback og en teamspiller. 

Vi tilbyder dig: 
En unik, spændende og udfordrende stilling i en dynamisk virksomhed, hvor der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du vil få mulighed for at opbygge et stort netværk til centrale aktører.  

Dit primære arbejdssted vil være på vores kontor i København, Vester Søgade 10, beliggende centralt nær Vesterport station. 

 

Divisionen for Projektudvikling i Sund & Bælt:
Projektudvikling er placeret i begyndelsen af Sund & Bælts værdikæde med ansvar for at udarbejde politiske beslutningsgrundlag for infrastrukturprojekter af national betydning og interesse. Projektudviklings kerneopgave omfatter overordnet gennemførelse af indledende undersøgelser og detaljerede undersøgelser af projekter med henblik på at tilvejebringe et grundlag for en politisk beslutning.


Vores arbejdsplads:
Med omhu og respekt udvikler og drifter vi infrastrukturprojekter, som forbinder land med land og mennesker med mennesker. Det kræver, at vi også internt i vores organisation kan bygge bro og sætte de rigtige teams af specialister til hver given opgave. Vores arbejdsplads er kendetegnet ved psykologisk tryghed og præget af pejlemærkerne ordentlighed, menneskelighed og samskabelse. Det betyder – kort fortalt – at vi opfører os ordentligt, har en grundlæggende tro på mennesker og glæder os over sammen at skabe noget, der er større end os selv.

Sund & Bælt Holding A/S
Vester Søgade 10
1500 København V
Københavns Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Søg jobbet: 
Vi ønsker at være en inkluderende arbejdsplads med plads til forskellighed. Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse. Upload din ansøgning og CV senest d. 22-04-2025.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teknisk Direktør, Projektudvikling, Henrik Christensen på +45 24 89 88 80  eller via hech@SBF.DK

Vi ser frem til at høre fra dig! 

Søg job

Send til en kollega

0.047