23948sdkhjf
Del siden
Job

Vi søger dedikerede konstruktionsingeniører

Er du lidt af en fagnørd, når det kommer til bærende konstruktioner, og kan du ikke lade være med at blande dig, når der diskuteres statik på kontoret? Så vil vi meget gerne høre fra dig!

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Midtjylland Århus Kommune

DAI er i vækst, og vi har bogen fyldt op med spændende kunder og projekter. For at understøtte og styrke vores team og væksten, er vi på udkig efter dygtige konstruktionsingeniører til vores afdeling i Aarhus.

Hos DAI kommer mennesket bag profilen altid før de fine titler. Vi er interesserede i dig, og hvad du kan bringe til bordet, men det er et godt udgangspunkt, hvis:

  • Du har gode samarbejdsevner og generelt går til opgaverne med et kreativt mindset.
  • Du deler gerne ud af dine erfaringer til støtte for andre.
  • Du arbejder selvstændigt, struktureret og kan håndtere periodevise tidspres.
  • Du er god til at kommunikere både på skrift og mundtligt, evner at arbejde analytisk og kan skelne mellem, hvad der er væsentligt og uvæsentligt.
  • Du er en positiv person, der hellere ser muligheder frem for begrænsninger, og kan bidrage til at bevare glæden og stabiliteten i teamet.

Vi ser også gerne, at:

  • Du er uddannet diplom- eller civilingeniør
  • Du som person tænker miljørigtigt med et skarpt øje på de bygbare løsninger og kan se muligheder frem for begrænsninger.
  • Du er fortrolig med og navigerer sikkert rundt i anerkendte statikprogrammer og har flair for Excel.
  • Du har 3-5 års erfaring inden for faget

Og naturligvis lidt om jobbet
Som konstruktionsingeniør hos DAI får du rig mulighed for at videreudvikle dine faglige, menneskelige og projektstyringsmæssige kompetencer, uanset om du er nyuddannet eller gammel i gårde. Du bliver en del af vores projekterende team, som både beskæftiger sig med nybyggeri og renoveringsopgaver. Du vil få base i Aarhus, og du skal primært deltage i projekteringsopgaver i samspil med DAI’s afdeling for Projektering.

Teamet består af en bred sammensat medarbejderstab af arkitekter, ingeniører og konstruktører. Vi løser alle opgaver inden for byggeriets faser lige fra bygherrerådgivning og skitsering til detailprojektering, projektledelse og byggestyring. Projekteringsafdelingen i Aarhus udfører nybyggeri og renovering af alle former for byggeri, planlægning i by og land samt energi- og miljørenovering.

Når du bliver en del af DAI, får du mere end blot et job; du træder ind i en mulighed for at forme din karriere i en dynamisk og vækstorienteret virksomhed. Vi prioriterer dig som individ og tror på, at din trivsel og arbejdsglæde er nøglen til succes.

Så er du den rette person til jobbet, og har du lyst til at være en del af et spændende og udviklingsorienteret team, så send os din ansøgning. Du kan finde mere information om DAI på vores hjemmeside: www.dai.dk.

D.A.I. A/S
Holmstrupgårdvej 20A
8220 Brabrand
Århus Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Er du den rette person til jobbet, og har du lyst til at være en del af holdet?

Så ring eller skriv:

Aarhus-afdeling:
Helena Touborg
+45 20764182
hto@dai.dk

Ansøgning, CV og andet relevant materiale sendes i en samlet pdf til ovenstående mail, mærket ”konstruktionsingeniør”. Du kan også bruge formularen på www.dai.dk.

Løn forhandles individuelt, som modsvarer stillingens krav og dine kvalifikationer.

Ansøgning og tiltrædelse: Snarest muligt – ansøgninger bliver behandlet løbende.

Søg job

Send til en kollega

0.063