BIM-designer

Vi søger en engageret sjæl med erfaring inden for modellering af installationer i bygningsmodeller.
Wissenbergs afdeling VVS og Energi har brug for at udvide sin gruppe af BIM-designere og søger derfor en kollega, der har erfaring med modellering af installationer i Revit og samtidig har lyst til at indgå i samarbejder i afdelingen samt projektteams på tværs af afdelingerne i Wissenberg. Alt dette i et miljø, der kontinuerligt udfordrer og udvikler, både fagligt og socialt.
Du skal fagligt og personligt bidrage positivt i samarbejdet på projekterne – både med kolleger og projektets øvrige samarbejdspartnere. Da der ofte er gang i flere projekter samtidigt, er det vigtigt, at du trives med flere bolde i luften og afveksling i arbejdsdagen.
Du vil blive en del af et stærkt BIM-team, hvor alle bidrager til udvikling af BIM – både i afdelingen VVS og Energi og på tværs af hele virksomheden.
Din faglighed og baggrund
Vi er kendt for at være en konstruktiv sparringspartner med høj faglighed. Derfor forventer vi, at du:
- Du er uddannet bygningskonstruktør eller teknisk designer.
- Du har 5-10 års erfaring med modellering.
- Du har erfaring med modellering af VVS og ventilation i Revit.
- Du har eventuelt kendskab til AutoCad.
Vi tilbyder
Du vil indgå i vores tætte samarbejde på tværs af afdelingerne i Wissenberg, hvor du vil få over 100 kollegaer, der leverer faglighed og engagement i en kompetent og personlig rådgivning. Som BIM-designer i VVS og Energi kan vi tilbyde følgende:
- at indgå i et fagligt stærkt team med engagerede kolleger og samarbejdspartnere på alle niveauer.
- ansvar for egne projekter.
- relevant efteruddannelse.
- en fleksibel arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på, at der er balance mellem arbejds- og privatliv.
- et socialt fællesskab med højt til loftet og mange muligheder for at give sit personlige bidrag.
- … og selvfølgelig grundig introduktion til Wissenbergs standarder.
En virksomhed med værdier
Wissenberg A/S er en multidisciplinær, rådgivende ingeniørvirksomhed, grundlagt i 1979, der tilbyder rådgivning i alle faser – fra idéudvikling til drift – inden for alle former for byggeri og projektledelse. Vi bor i flotte lokaler lige ved Nørrebro Station.
Ud over afdelingen VVS- og Energi har vi afdelingerne El og Automatik, Konstruktion, Byggestyring, Klimatilpasning og Byrum samt Bygherrerådgivning. Der er BIM-designere i flere af disse afdelinger, som du vil få mulighed for at samarbejde tæt med.
Vi er ejet af partnere, drevet af engagement og tænker på os selv som en familie. Vi har et stærkt socialt fokus, og vi plejer den kultur, der har gjort virksomheden til det, den er i dag, blandt andet med tiltag, der sikrer sammenhold på tværs af organisationen
I Wissenberg har vi mange af de fordele, en stor virksomhed kan tilbyde, og samtidig tilbyder vi en nærhed og et personligt engagement i den enkelte medarbejder.
Læs mere på vores hjemmeside: www.wissenberg.dk
Husk at følge os på LinkedIn