Ejendomstekniker (m/k) til Campus Service på Statens Serum Institut

Har du lyst til at vedligeholde Statens Serum Instituts (SSI) flotte og forskelligartede bygningsmasse? Vil du være med til at støtte den grønne omstilling, udvise god driftsservice til vores brugere og med dit håndværk og levere ejendomsservice fra helt små opgaver til mere komplekse? Så findes dit drømmejob her hos os.
Din hverdag hos os
Du vil få ansvar for at udføre mange forskellige typer af drift- og ejendomsserviceopgaver. Dine opgaver og ansvar vil variere, fra at være udførende part med eget godt ”tungt og solidt håndværkerbælte til hele vejen at styre eksterne driftsleverandører, hvor I løser opgaver i partnerskab.
Du vil få ansvar for at kvalitetssikre udførelsen af diverse projekter og følge op på samarbejdspartneren, som blandt andet rammeaftaleholdere og mindre leverandører.
Opgaver vil blive tilført digitalt fra brugerne via Campus Service Portal. Du skal derfor være komfortabel i arbejdet på computer samt oprettelse af ordrer i SAP-systemet. Derudover skal du være opsøgende på leverandører, som kan supportere Campus Service med opgaveløsningen.
Du vil få et tæt samarbejde med dine øvrige kolleger i Campus Service som blandt andet er projektledere, ejendomskoordinator, dine nærmeste kolleger i drift-serviceteamet, arkitekter og resten af Campus Service
Dit ansvar og dine opgaver vil blandt andet inkluderer:
- Koordinering af ejendomsdriftsopgaver og løsninger med leverandører.
- Selv være udførelse af i de specialiserede opgaver på hele campus.
- Sikring af både forebyggende og afhjælpende vedligeholdelse af bygninger og terræn.
- Oprette ordrer samt håndtere bygge- og vedligeholdelsessager i SAP.
- Anvendelse af Dalux FM, på sigt, som FM helpdesk og vedligeholdelsesopgaver.
- Inddragelse af bæredygtig ejendomsservice og -drift i det udførende arbejde.
Afhængigt af din profil, faglighed og kompetencer, vil opgaverne tilpasses tilsvarende.
Din baggrund
Du får en alsidig og omskiftelig hverdag, hvor du skal navigere inden for mange forskellige områder. Det er derfor vigtigt, at du er nysgerrig og har lyst til at tilegne dig ny viden.
Du har viden, kompetencer og erfaring inden for:
- Gerne solid håndværkeruddannelse, såsom tømrer, VVS, ejendomsservice tekniker eller anden relevant håndværksmæssig uddannelse.
- God forståelse service og dialog med brugere om deres ønsker og behov.
- Evnerne til at drøfte opgaver og leverancer med ikke-fagpersoner, hvilket gør erfaring med god brugerdialog afgørende.
- Gerne kendskab og erfaring med brug af Dalux FM
- Evnerne til at skabe overblik og tænke i helheder (360 grader) i forhold til opgaver og procesforløb.
- Gerne erfaring med at oprette ordrer i digitalt system samt gode IT-kompetencer.
Vi tilbyder dig
Vores hverdag er præget af mange forskelligartede opgaver, åbne døre og et bredt samarbejde med engagerede og dygtige kollegaer. Du får mulighed for en fleksibel hverdag med en god balance mellem arbejde og fritid, SSI er en arbejdsplads med en 37-timers arbejdsuge inkl. frokostpause, røgfri, flekstidsaftale samt mulighed for hjemmearbejde afhængigt af arbejdsopgaver.
I Campus Service har vi en god og uformel omgangstone, og vi har et engageret og udviklende miljø. Vi lægger vægt på et godt kollegialt samarbejde med rum til gensidig inspiration og sparring.
Dine ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som håndværker efter gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S-fællesoverenskomsten) og gældende organisationsaftale mellem Skatteministeriet og håndværkerorganisationerne
Statens Serum Institut har røgfri arbejdstid og et røgfri campus.