Erfaren Projektleder til Anlæg & Infrastruktur med fokus på Vejbygning
Vejle Kommune er Danmarks femte største kommune og i hastig vækst. Det betyder store investeringer i kommunens infrastruktur, hvor Teknik & Miljø har en central rolle i at sikre den fremtidige infrastruktur og byudvikling. Hos Anlæg & Infrastruktur står vi således overfor mange spændende opgaver, der skal understøtte denne udvikling.
Vi søger en erfaren projektleder, som er frisk på at være en del af udbygning af infrastrukturen i Vejle Kommune.
Vi søger en erfaren projektleder til større projekter. Vi arbejder i øjeblikket på mange spændende projekter, herunder Vejles nye bydel Ny Rosborg, omfartsvejen nord om Vejle, ombygning af Anesminde, Havneruten og flere trafiksikkerhedsprojekter. Som projektleder er det afgørende, at du har solid erfaring inden for området og kan styre infrastrukturprojekter fra start til slut. Du vil naturligvis have mulighed for at sparre med dine kollegaer i afdelingen.
Som erfaren projektleder lægger vi vægt på, at du har:
- væsentlig erfaring, + 5 år, med projektledelse indenfor vejområdet
- praktisk erfaring med tilsyn og byggeledelse af anlægsprojekter inden for vejområdet
- erfaring med udbud og økonomistyring af anlægsprojekter
- erfaring med ansøgningsprocesser for myndighedstilladelser
- er godt inde i vejregler og relevant lovgivning på vejområdet
- er dygtig til at kommunikere både skriftligt og mundtligt og har praktisk erfaring med dialog på byggepladsen
Dine primære opgaver vil/kan være:
- Projektledelse af vej- og anlægsprojekter
- Ansvaret for projektering af vejprojekter evt. i samspil med rådgivere
- Udarbejdelse og indhentning af de nødvendige myndighedstilladelser
- Udbud af vejprojekter
- Byggeledelse og tilsyn
- Tids- og økonomistyring
- Besvarelse af borgerhenvendelser i relation til dine projekter
Som projektleder bliver du en del af afdelingen Anlæg & Infrastruktur med 17 medarbejdere, som sammen med Vej & Park hører under området Mobilitet. Afdelingen arbejder dagligt med en række spændende projekter, lige fra store vejprojekter til mindre trafiksikkerhedsprojekter. Du har medbestemmelse over, hvilke opgaver du varetager, og du tilrettelægger selv din arbejdsdag.
Du vil naturligt få et tæt samarbejde med dine kollegaer i Mobilitet samt de øvrige afdelinger i Teknik & Miljø. Som bygherre er du involveret i hele processen og vil ofte skulle inddrage både interne og eksterne samarbejdspartnere, herunder myndigheder, entreprenører og rådgivere
Vi lægger vægt på, at du som person:
- Trives med at kommunikere og mødes med borgere og samarbejdspartnere
- Er selvstændig i din opgavevaretagelse, men også har lyst og evne til at arbejde i et team og dele din viden og erfaring med kolleger
- Er fleksibel og omstillingsparat i forhold til ændringer i opgaver og tidsplaner
- Er indstillet på, sammen med kolleger og ledelse, at være med til at skabe en spændende og dynamisk arbejdsplads med god stemning og høj motivation
- Trives i en hverdag, hvor opgaverne opstår løbende
Vi forventer ikke at alle ønsker til ovenstående kriterier kan opfyldes, men kan du genkende dig i selv i hovedparten af dem, ser vi gerne din ansøgning.
Vi tilbyder:
- En spændende stilling med gode ansættelsesforhold og mulighed for personlig og faglig udvikling
- Udfordrende opgaver, hvor du kan bruge din faglighed til at skabe gode løsninger for borgere, erhverv og politikere
- Tæt samarbejde med andre fagområder og en bred kontaktflade i hele kommunen
- Et uformelt og inspirerende arbejdsmiljø med dygtige, engagerede og hjælpsomme kolleger, hvor det sociale sammenhold vægtes højt
- Frihed under ansvar, hvor du selv kan planlægge dine dage og med mulighed for hjemmearbejde efter aftale
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen og om arbejdet i Anlæg & Infrastruktur, er du velkommen til at kontakte projektleder i Anlæg & Infrastruktur: Gitte Fuhr Thomsen tlf. 21 34 17 16, e-mail: gifth@vejle.dk eller afdelingsleder for Anlæg & Infrastruktur: Henriette Hildur Munkedal, tlf. 30 68 62 87, e-mail: hehmu@vejle.dk
Du kan læse mere om os i Teknik & Miljø og møde vores medarbejdere på linket her: Job i Teknik og Miljøforvaltningen - Vejle Kommune
Er du interesseret i at vide mere om nogle af vores større projekter kan du læse mere her: Større projekter i trafikken - Vejle Kommune
Løn- og ansættelsesvilkår
Dine løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og principperne for Ny Løn. Stillingen er en fuldtidsstilling med 37 timers arbejdsuge i gennemsnit.
Tiltrædelse den 1. maj 2025 eller efter nærmere aftale.
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest søndag den 9. marts 2025.
Vi forventer at afholde 1. ansættelsessamtale mandag den 17. marts 2025 og eventuelt 2.
ansættelsessamtale torsdag den 20. marts 2025.