Vil du være en del af Bytømrerens tømrer-team i Horsens?
Trives du i en hverdag med spændende og forskelligartede serviceopgaver inden for tømrerfaget og hvor du kan udfolde dine faglige kvalifikationer? Så er Bytømrerens afdeling i Horsens lige noget for dig.
Du træder ind i en velfungerende afdeling i Horsens, hvor vores team af tømrere, tømrerlærlinge og serviceledere, bestående ca. 30 medarbejdere, vil tage godt imod dig og hjælpe dig godt i gang.
Dine kendetegn:
Du har erfaring med mange forskellige service- og tømreropgaver
Du kan både arbejde selvstændigt og er engageret
Du er serviceminded, målrettet og punktlig
Vi tilbyder dig en hverdag hvor:
Du kører ud og møder direkte på skiftende byggesager
Du kan udvikle dig gennem samarbejde med gode kollegaer
Få ordnede forhold med fast løn samt pensions- og sundhedsordning
Få fast servicevogn med firmatelefon
Om Bytømreren
Bytømreren er en entreprenør- og servicevirksomhed virksomhed, der beskæftiger mere end 270 medarbejdere. Bytømreren er kendetegnet ved høj faglig kvalitet, en serviceorienteret tilgang til vores kunder og samarbejdspartnere samt et fokus på at skabe flow i arbejdsgangene med effektivitet for øje.
Bytømreren er fordelt over tre afdelinger – entreprise, service og forsikring- og på tværs af fire geografiske afdelinger i hhv. Aarhus, Odder, Horsens og Vejle. Fælles for dem alle er værdierne; faglig stolthed og god service.
Vi ønsker at skabe en god arbejdsplads med stor fokus på vores ansatte og det arbejdsmiljø, de færdes i. Vi har derfor en flad organisationskultur med fokus på, at alle medarbejdere i fællesskab bidrager til virksomhedens fortsatte succes og udvikling. Mens vores festlige personaleforening sørger for sociale arrangementer, får du samtidig mulighed for at skabe gode arbejdsrelationer i en dynamisk atmosfære blandt fagligt kompetente kollegaer.