NEXT søger en timelærer til elektrikeruddannelsen
Brænder du for læring og trivsel og vil du være med til at uddanne fremtidens elektrikere? Så er du måske vores nye kollega!
Vi søger lige nu en engageret og fagligt stærk timelærer til GF2 elektrikeruddannelsen.
Hvem er vi?
Du bliver en del af afdelingen Proces & Performance, hvor du refererer til uddannelseslederen og teamkoordinatoren. På NEXT Proces & Performance i Ishøj er vi et dedikeret team bestående af ni faglærere og en uddannelsesleder. Vi uddanner blandt andet GF2-elektrikere og industrioperatører, og vi tilbyder efteruddannelseskurser til industrien.
Hos os er samarbejde og elevens udvikling i centrum. Vi har et tæt samarbejde om vores kerneopgave: at uddanne og danne fremtidens faglærte.
Vi tilbyder dig et alsidigt og spændende job i en ambitiøs organisation. Som en del af GF2-teamet, der ud over dig består af en faglærer, arbejder vi målrettet for at sikre høj kvalitet i undervisningen og øge gennemførelsesprocenten. Du får fleksible arbejdstider og mulighed for at præge uddannelsens indhold og retning.
Primære arbejdsopgaver
Vi søger en engageret underviser, der kan bidrage til GF2 elektrikeruddannelsen – en eftertragtet uddannelse, som spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling.
Sammen med vores teamkoordinator vil du:
- planlægge, gennemføre og evaluere undervisning
- samarbejde med teamet, virksomhedskonsulenten og studievejlederen for at sikre elevernes trivsel og læring
- vedligeholde, klargøre og udvikle undervisningsudstyr.
- Din evne til at skabe relationer og formidle komplekse emner er afgørende for, at eleverne både lærer og trives. Du skal kunne kombinere faglig skarphed med fokus på holdets sociale sammenhængskraft.
Vi søger en profil, som
- er uddannet elektriker og er fortrolig med installationsteknik
- har lyst til at undervise elever i alle aldersgrupper
- er en teamplayer med stærke relationskompetencer
- kan skabe engagerende og motiverende undervisning af høj kvalitet, som udfordrer både elevernes kreativitet og faglighed
- har gode IT-kundskaber og gerne erfaring med digitale læringsværktøjer.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er som tidsbegrænset timelærer på deltid fra den 15. februar til den 31. december og placeret på Campus Ishøj, Vejlebrovej 65 i Ishøj
Ansættelsen sker i henhold til Finansministeriets cirkulære af 17. januar 2001 om aflønning timelønnet undervisning.
Vi håber, at du kan starte d. 15. februar 2025 eller snarest muligt.
Vi opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Om NEXT
NEXT – Uddannelse København har en mission om at uddanne til fremtiden med rødder i fortiden. Det gør vi med udgangspunkt i tre pejlemærker; at tænke og agere bæredygtigt, skabe en eksperimenterende og meningsfuld læringskultur og sikre kompetencer til at udvikle fremtidens samfund. Vores institution rummer over 40 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieuddannelser, 17 Eux-uddannelser samt 10. klasse og efteruddannelseskurser.
NEXT har tobaks- og røgfri skole- og arbejdstid. Det betyder, at hverken elever, medarbejdere eller kursister må benytte nogen former for tobaksvarer, snus eller e-cigaretter i skole- og arbejdstiden – heller ikke hvis de forlader skolens område i løbet af dagen.
Ansættelseslængde
Stillingen er som tidsbegrænset timelærer på deltid fra den 15. februar til den 31. december