Bytømreren søger all-round regnskabsassistent i Aarhus
Vi har travlt hos Bytømrerens økonomi- og administrative afdeling og leder efter en dygtig regnskabsassistent til vores team på 12 medarbejdere.
Du vil blive en del af en professionel og velfungerende afdeling med en bred kontaktflade – både internt til medarbejderne og eksternt til kunder og leverandører.
Vi tilbyder en varierende hverdag, hvor dine primære arbejdsopgaver, som skal løses i samarbejde med de øvrige i afdelingen, er:
- Registrering af leverandørfakturaer
- Oprettelse af sager
- Telefonpasning i samarbejde med kollegaer i afdelingen
- Ad hoc-opgaver
Vi ser desuden, at du selvstændigt håndterer:
- Fakturering i tæt samarbejde med serviceledere, inkl. klargøring af fakturaforslag i Navision
- Debitoropfølgning og rykkerprocedure
- Tømning af digital post
- Bogføring af bank
Vi søger dig, der:
- Trives med at være en del af et team
- Er serviceminded overfor både kunder og kollegaer
- Kan arbejde i et travlt miljø og er omhyggelig samt selvstændig
- Har erfaring med NAV (ikke et krav, men en fordel)
Vi tilbyder:
- God oplæring og ordnede arbejdsforhold
- Sundheds- og pensionsordning
- Dygtige kolleger i et stærkt team
- Fuldtidsarbejde med fast arbejdstid kl. 8-16
- Fast arbejdsplads på P.O. Pedersens Vej 14E, 8200 Aarhus N
Om Bytømreren
Bytømreren er en entreprenør- og servicevirksomhed med over 270 medarbejdere, kendt for høj faglig kvalitet, god service og effektivitet.
Virksomheden er organiseret i tre afdelinger – entreprise, service og forsikring – og opererer fra fire lokationer: Aarhus, Odder, Horsens og Vejle. Fælles for os er værdierne faglig stolthed og god service.
Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og har en flad organisationskultur, hvor alle bidrager til vores succes. Sociale arrangementer via personaleforeningen styrker fællesskabet og skaber en dynamisk arbejdsplads med dygtige kolleger.