23948sdkhjf
Del siden
Job

Projektleder hos VL Staal

Kan du stå med ansvaret for projektafvikling fra start til levering hos kunden?

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Syddanmark Esbjerg Kommune

Da en af vores dygtige projektledere har søgt videre internt, søger vi ny kollega til vores projektteam.

Har du erfaring med projektledelse og er på udkig efter en mulighed for at arbejde sammen med et stærkt team i en international virksomhed?

VL Staal a/s i Esbjerg er en af ​​Europas førende virksomheder inden for design, produktion og servicering af fritstående skorstene, trykbeholdere og større stålkonstruktioner. Produktion og montage foregår efter internationalt anerkendte normer og standarder, ligesom kvalitets- og miljøledelse er dokumenteret og certificeret efter ISO 9001 og ISO 14001.

Virksomheden er ejet af franske Poujoulat Group og spiller en væsentlig rolle i gruppen. Kunderne er typisk kraftvarmeværker, skibsværfter, kedelfabrikanter og produktionsvirksomheder. Kundegruppen omfatter også industrielle entreprenører, som står for hovedentrepriserne.

VL Staal producerer desuden stålkonstruktioner som underleverandør til andre industrier. Et område der forventes stor vækst indenfor.

VL Staal a/s' vigtigste råvare er medarbejderne. Ca. 100 topkvalificerede og motiverede medarbejdere står til rådighed for at skabe optimale løsninger for kunderne.

Projektleder til spændende stålkonstruktionsprojekter

Der er tale om en attraktiv og meget selvstændig stilling med ansvar for projektafviklingen fra projektet er solgt til færdig levering hos kunden. Du kommer til at samarbejde med et team af dygtige og kompetente kollegaer. 

Stillingen fordrer en stor grad af selvstændighed og erfaring i at håndtere mange både interne og eksterne stakeholders.

Det er et krævende og udviklende job med stor mulighed for at sætte dit personlige præg på metoder og processer. Løbende forbedringer er en del af vores DNA, og vi forventer at alle vores medarbejdere har lyst til og mod på at bidrage til denne proces. 

Du bliver en del af projekt- og konstruktionsafdelingen og får reference til Head of Projects.

Jobprofil

Du bliver bl.a. ansvarlig for:

  • Teknisk afklaring med kunden 
  • Indhentning af oplysninger til vores konstruktionsafdeling
  • Projektrelaterede indkøb
  • Kommunikation med kunder og leverandører gennem hele projektforløbet
  • Udarbejdelse og overholdelse af projektplan
  • Koordinering af transporter og montager
  • Sikre krævede godkendelser og forestå inspektioner
  • Teknisk og økonomisk afklaring af evt. mersalg under projektforløbet
  • Overholdelse af projektøkonomi, samt opfølgning og rapportering på samme
  • Slutdokumentation
  • Sikre fakturering og opfølgning på betalinger
  • Afklaring af evt. reklamationer
  • Opdateringer af terminer i vores projektdatabase

Du skal forvente en vis rejseaktivitet ud til montagestederne – estimeret 20-30 dage om året i forbindelse med projektafviklingen. Rejserne er primært i Europa.

Din profil

Vi forventer at du

  • Har en teknisk uddannelse som maskinmester, ingeniør eller tilsvarende 
  • Har min. 3-5 års erfaring med projektledelse
  • Har erfaring med håndtering af flere projekter på samme tid
  • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale på forhandlingsniveau. Kendskab til tysk er en fordel
  • Har indgående kendskab til Office-pakken
  • Kendskab til PED (EN 13445) og ASME (VIII Div. 1) vil være en fordel

Du arbejder struktureret og selvstændigt og udviser rettidig omhu. Du kan håndtere mange bolde i luften på samme tid og bevare overblikket, også i stressende situationer. Desuden er du kvalitetsbevidst, initiativrig og servicemindet, og sætter en ære i at levere til tiden.

Du har gode samarbejdsevner og et højt drive, og trives i et miljø hvor det går stærkt.

Desuden har du et kommercielt mindset og gode købmandsmæssige egenskaber.

Vi tilbyder 

Du tilbydes en spændende mulighed for at arbejde i en organisation, hvor du kan gøre en forskel, samt gode løn- og ansættelsesvilkår i overensstemmelse med din erfaring og kompetencer.

Du bliver en del af en organisation, der giver gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du vil indgå i et team med en synlig ledelse og kompetente kollegaer, som kan tilbyde dig faglig sparring.

Der er fart over feltet og vi arbejder i et dynamisk miljø med frihed under ansvar, fleksible arbejdstider og et godt humør på arbejdspladsen. Hos VL Staal værdsætter vi et uformelt arbejdsmiljø præget af gensidig tillid, selvstændigt ansvar, frihed og vidensdeling. 

Henvendelse og yderligere oplysninger 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Aksel Uglvig Jensen, Skelmose, på tlf. 40 84 01 33. CV eller LinkedIn-profil kan sendes til Aksel Uglvig Jensen her

Henvendelser vil blive behandlet løbende.

Tiltrædelse: hurtigst muligt.

Yderligere om VL Staal

Du kan læse mere på www.vlstaal.com

Skelmose ApS
Porsholtparken 7
6740 Bramming
Esbjerg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK30534166

Kontaktperson

AUJ
Aksel Uglvig Jensen
CEO og rådgiver
+45 40840133 auj@skelmose.eu

Arbejdssted

VL Staal a/s
Storstrømsvej 1
6715 Esbjerg N
Esbjerg Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

CV eller LinkedIn-profil kan sendes til Aksel Uglvig Jensen her

Henvendelser vil blive behandlet løbende.

Søg job

Send til en kollega

0.055