Sprinklertekniker til serviceopgaver
Har du kendskab til sprinklerinstallationer og interesse for serviceopgaver – og vil du bidrage til videreudvikling af sprinklerafdelingen hos en alsidig teknikentreprenør med base i Silkeborg? Så har vi hos Henning Mortensen a/s netop nu en særlig jobmulighed for en dygtig sprinklertekniker.
Vi udfører teknik- og fagentrepriser i det meste af Danmark og er ISO 9001-2015 certificeret til projektering, installering samt servicering af automatiske sprinkleranlæg (AVS). For at styrke sprinklerforretningen søger vi en sprinklertekniker, der kan bidrage til videreudvikling af sprinklerservice.
Vi søger en kollega, der…
- har kendskab til sprinklerinstallationer.
- er kvalitetsbevidst og har god teknisk forståelse.
- trives med en afvekslende hverdag, hvor du både arbejder selvstændigt og som en del af et team.
- yder god service til kunderne og tager ejerskab på opgaverne.
Om jobbet
I jobbet som sprinklertekniker hos Henning Mortensen a/s har du mulighed at udnytte dine tekniske kompetencer og fortsat specialisere dig inden for din faglige niche. Dine primære opgaver består i:
- Udføre årligt service på sprinklerinstallationer.
- Mindre projekter og serviceopgaver.
- Dialog med kunder og tværfagligt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere.
- Videreudvikling af sprinklerservice i tæt samspil med ledelsen.
Glæd dig til…
- et selvstændigt job med afvekslende opgaver, faglige udfordringer og råderum i en mindre serviceafdeling, der vækster.
- relevant efteruddannelse og kurser, så dine kompetencer udbygges.
- at sætte dit præg på afdelingens forsatte udvikling.
- ansættelse i en solid virksomhed med et godt arbejdsmiljø.
- at blive en del af et teknikhus med vvs, blik, sprinkler, el og ventilation under samme tag.
- løn og vilkår efter kvalifikationer samt sundhedsforsikring og pensionsordning.
Vil du med på holdet?
Vi ønsker stillingen som sprinklertekniker besat hurtigst muligt – men venter gerne på den helt rigtige kollega. Projekt-og serviceleder Marc Dalby Rasmussen er klar til en uformel snak om jobbet som sprinklertekniker på 61 10 05 84 og marc@henning-mortensen.dk.
Du er også velkommen til at sende et par ord om dig selv og dit CV på job@henning-mortensen.dk – skriv ’Sprinklertekniker’ i emnefeltet. Så kontakter vi dig snarest.