23948sdkhjf
Del siden
Job

PM ENERGI søger en serviceleder til snarlig tiltrædelse

Vil du være en del af en virksomhed i vækst, der byder på en spændende hverdag med varierende opgaver, gode kollegaer og et godt arbejdsmiljø? Vi søger endnu en serviceleder til afvikling af ordrer i vores serviceafdeling.

Ansøgningsfrist
6. oktober 2024
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Nordjylland Brønderslev Kommune

PM ENERGI er en veletableret virksomhed med 95 ansatte, som leverer alle former for standard- og specialløsninger inden for generatoranlæg, UPS-anlæg, dieselmotorer, reservedele samt service af disse. Vi er beliggende i Brønderslev med en afdeling i Hedehusene.

Opgaver

Med reference til servicechefen indgår du i et serviceteam, der varetager en bred vifte af arbejdsopgaver inden for service og reparation af nødstrømsanlæg.

De primære arbejdsopgaver består af:

  • Teknisk support
  • Modtage daglige opkald fra kunder
  • Daglig kontakt til vores udekørende montører og teknikere
  • Planlægning af arbejdsopgave / ressource planlægning
  • Ordrebehandling
  • Afdækning af opgaver
  • Risikovurdering
  • Udarbejdelse af tilbud

Kvalifikationer

Du har en håndværksmæssig baggrund, evt. værkførererfaring eller maskinmesteruddannet, en god teknisk forståelse og gerne kendskab til eller interesse for dieselmotorer. Du er en habil PC-bruger og har erfaring med Officepakken.  

Du vil til dagligt arbejde med teknisk support, og være i kontakt med kunder. Det er derfor vigtigt, at du er serviceminded, tillidsskabende og imødekommende. Det er naturligt for dig at tale med mennesker og du ved, at god kommunikation er nøglen til at opnå et godt og langsigtet samarbejde med kunden.

Som serviceleder har du fokus på at tilrettelægge arbejdet effektivt. Vi lægger stor vægt på, at du er en holdspiller, der med et godt humør og positivt sind, bidrager til det fælles arbejdsmiljø. Det er vigtigt, at du er kvalitetsbevidst, stabil og har en fleksibel tilgang til løsning og koordinering af opgaver.

Du taler og forstår dansk, både i skrift og tale, samt du behersker engelsk i skrift og tale.

Vi sørger naturligvis for, at du får en grundig introduktion, samt oplæring i områdets opgaver.

PM ENERGI som arbejdsplads

Hos PM ENERGI får du mulighed for at arbejde selvstændigt og træffe egne beslutninger. Dagligt bliver dine faglige kompetencer bragt i spil, og dine kvalifikationer gør dig i stand til at bevare overblikket, selv i komplekse situationer. Din arbejdsuge er fleksibelt tilrettelagt med masser af spændende opgaver. Det kræver struktur, men du planlægger arbejdsdagen med den største selvfølge.

Vi er en arbejdsplads, der sætter stor pris på din ansvarlighed og dine samarbejdsevner. PM ENERGI er en løsningsorienteret virksomhed, der ser muligheder fremfor begrænsninger, og vi ønsker det samme af vores nye medarbejder.

Arbejdsforhold

Som medarbejder hos PM ENERGI bliver du tilbudt en stilling med mulighed for personlig og faglig udvikling. Vi har et godt arbejdsmiljø med dygtige kollegaer i en uformel organisation, med korte beslutningsprocesser. Vi tilbyder gode ansættelsesforhold, der udover lønnen også indeholder pension, fritvalgs lønkonto og sundhedsforsikring. Der er en god omgangstone med højt til loftet og et stærkt fællesskab med flere sociale arrangementer i løbet af året.    

PM Energi A/S
Østergade 134
9700 Brønderslev
Brønderslev Kommune
Danmark
CVR nummer: DK27079784

Kontaktperson

BM
Birgitte Mortensen
HR Business Partner
+45 31633301 bgl@pmenergi.dk

Arbejdssted

PM Energi A/S
Østergade 134
9700 Brønderslev
Brønderslev Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Søg jobbet via linket på vores hjemmeside: https://pmenergi.dk/serviceleder/

Søg job

Send til en kollega

0.062