23948sdkhjf
Del siden
Job

HSE Business Partners inden for anlæg og drift

Vil du være med til at forme arbejdsmiljøindsatsen hos en af Danmarks største infrastrukturbyg- og driftsherrer?

Ansøgningsfrist
31. juli 2024
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Hovedstaden Københavns Kommune

Sund & Bælt udvikler, bygger og driver infrastruktur, der forbinder mennesker. Vi sigter efter det højeste niveau af sikkerhed på vores projekter, som tæller Femern-forbindelsen, Ny Kastrup Lufthavn Station og drift af Storebæltsbroen, Øresund landanlæg og på sigt Femern-forbindelsen. 

Om stillingerne 
Vi er i Sund & Bælt ved at opbygge en stærk arbejdsmiljøenhed og skal udvikle en fælles tilgang på tværs af værdikæden, fra projektudvikling til udførelse og drift. Derfor søger vi to kolleger, som med base i afdelingen for Social Bæredygtighed skal varetage arbejdsmiljø i divisionerne Major Projects og Asset Management, tæt på projekter og drift. 

Fælles ansvarsområder for de to stillinger: 

  • Udfylde rollen som ankerperson for arbejdsmiljøarbejdet i divisionen og sikre kvalitet i HSE-arbejdet 
  • Forestå sikkerhedsmøder med entreprenører og sikkerhedsrunderinger på projekter og byggepladser 
  • Registrere hændelser, udføre analyser og implementere forebyggende og korrigerende tiltag 
  • Rapportere på projekternes HSE-performance 
  • Sikre vidensdeling og sparring i Sund & Bælt-koncernen, f.eks. om hændelser, læring og kampagner 
  • Gennemgå udbudsmateriale og arbejdsbeskrivelser, m.v. 
  • Udvikle og ajourføre politikker og handlingsplaner  
  • Følge nye/ændrede lovkrav og best practices, og informere organisationen herom 
  • Bidrage til både interne og eksterne audits i samarbejde med kvalitetsenheden 

Specifikt for Major Projects-stillingen: 
Major Projects-divisionen skal inden længe udføre bl.a. Ny Kastrup Lufthavn Station og udvidelsen af Øresundsmotorvejen. Her skal den nye kollega bl.a.: 

  • Varetage AMK-B-rollen og bygherrens forpligtelser ift. arbejdsmiljøkoordinering 
  • Varetage AMK-P og koordinering med rådgiver 
  • Sikre at projekternes arbejdsmiljømålsætninger efterleves 
  • Drive indsatser til sikring af godt arbejdsmiljø på byggepladsen, herunder toolbox-møder, safety-kampagner og indgå som sparringspartner for entreprenøren i dennes planlægning af særlige farlige arbejder 
  • Være kontaktperson for arbejdstilsynet 
  • På Ny Kastrup Lufthavn Station-projektet har teamet projektkontor ved CPH Airport og din tid vil være delt mellem dette sted og Vester Søgade 10. 

Specifikt for Asset Management-stillingen: 
Asset Management-divisionen har til opgave at drifte og vedligeholde bl.a. Storebæltsbroen og Øresund Landanlæg. Her skal vores nye kollega bl.a.: 

  • Indgå i dagligt samarbejde med chefgruppen og AMG 
  • Sikre at den løbende kortlægning af arbejdsmiljøet gennemføres og dokumenteres 
  • Udarbejde og opdatere arbejdspladsvurderinger og bistå med udarbejdelse af risikovurderinger 
  • Assistere med planlægning af driftsopgaver og projekt, herunder PSS, brug af værktøj, materiel, stoffer og materialer 
  • Din primære arbejdsplads vil være Sund & Bælts kontor i Halsskov. 

Organisationen 
Du vil blive en del af Sund & Bælts afdeling for social bæredygtighed og vores team for arbejdsmiljø, hvor du vil have tæt sparring med andre HSE-specialister. Afdelingen er også ansvarlig for arbejdsvilkår og lærlinge.  

Vi er ti kolleger der brænder for at skabe ordnede forhold for de mange mennesker, der arbejder på vores anlæg og projekter. Vi bruger meget tid på at udvikle afdelingen gennem faglige og sociale tiltag, og vægter fællesskab og sparring højt 

Om dig 
Du har min. tre års erfaring med arbejdsmiljø fra anlæg og byggeri, offshore eller rail, gerne i større organisationer og på komplekse projekter. Du er ansvarsfuld, kan drive indsatser selvstændigt og kan udvikle gode relationer til kolleger og samarbejdspartnere. Du taler og skriver både på dansk og engelsk. Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse er en fordel. 

Vi tilbyder 
En lønpakke efter kvalifikationer, sundhedsforsikring og andre, relevante personalegoder, så som god kantineordning og gode udviklingsmuligheder. Vi tilbyder fleksible arbejdstider, så arbejdsliv og privatliv kan hænge godt sammen.  

Bæredygtigheds- og Myndighedsdivisionen i Sund & Bælt:
I Bæredygtigheds & Myndighedsdivisionen arbejder vi for, at Sund & Bælts mange nye projekter, eksisterende vej- og baneanlæg og øvrige faciliteter lever op til de høje standarder for bæredygtighed, som koncernen har forpligtet sig til at arbejde for at leve op til. Det gælder alt fra miljø og klima til arbejdsforhold og ledelse. Vi sørger for at, Sund & Bælt dækker nutidens og fremtidens behov for velfungerende infrastruktur under bedst mulig hensyntagen til mennesker og natur.

Vores arbejdsplads:
Med omhu og respekt udvikler og drifter vi infrastrukturprojekter, som forbinder land med land og mennesker med mennesker. Det kræver, at vi også internt i vores organisation kan bygge bro og sætte de rigtige teams af specialister til hver given opgave. Vores arbejdsplads er kendetegnet ved psykologisk tryghed og præget af pejlemærkerne ordentlighed, menneskelighed og samskabelse. Det betyder – kort fortalt – at vi opfører os ordentligt, har en grundlæggende tro på mennesker og glæder os over sammen at skabe noget, der er større end os selv.

Sund og Bælt Holding A/S
Vester Søgadel
1601 København
Københavns Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Ansøgning 
Upload din ansøgning og dit CV via linket senest onsdag den 31. juli kl. 12. 

Skriv i toppen af ansøgningen hvilken stilling du ansøger, hhv. ”HSE Business Partner – Major Projects” eller ”HSE Business Partner - Asset Management”. 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chef for social bæredygtighed, Oliver Sellner Vonsild, på tlf. 26811194. 

Søg job

Send til en kollega

0.062