23948sdkhjf
Del siden
Job

Ambitiøs økonomi- og IT-chef til In2house

Er din faglige værktøjskasse fyldt med kompetencer inden for økonomistyring og digitalisering? Og vil du bringe det i spil som styrmand på en digital rejse hos en markant spiller på møbel- og detailmarkedet i Danmark? Så tag et kig på stillingen som økonomi- og IT-chef til In2house i Hadsten.

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Midtjylland Favrskov Kommune

Fælles selskab for landsdækkende møbelkæder på digital rejse

Med mere end 70 tilknyttede butikker og tre centrale webshops er In2house det fælles selskab for samarbejdet mellem de tre landsdækkende møbelkæder Møblér, Hjemme Hos og Danbo – og en markant spiller på møbel- og detailmarkedet i Danmark. In2house arbejder dedikeret ud fra visionen om at være det mest effektive og værdiskabende kædecenter for medlemmerne målt på kædebidrag, omkostninger og som noget nyt formidlingen af relevante forretningsdata.

Grundet generationsskifte, ny governance struktur og øget fokus på digitalisering gennemgår fællesfunktionen og dermed økonomifunktionen i In2house en reorganisering. Virksomheden er derfor på udkig efter en ny ambitiøs, digitalt orienteret økonomi- og IT-chef. Hvis det er dig, vil du få en absolut nøglerolle på virksomhedens digitale rejse, stå i spidsen for fællesfunktionerne og økonomiområdet og medvirke til at sikre samspil, synergier og sparring på tværs af kæderne.  

Du kan mere konkret se frem til følgende ansvarsområder: 

  • Sikre udvikling, optimering og implementering af digital strategi herunder den nye IT-platform
  • Sikre IT-driften og samarbejdet med IT-leverandører
  • Sikre korrekt og rettidig bogføring, kredit/debitor- og økonomistyring
  • Ansvarlig for udarbejdelse af budget og prognoser samt periode- og årsregnskab
  • Månedsafslutning, afstemning og indberetning samt rapportering – dels pr. kæde og dels konsolideret
  • Medvirke til samarbejde og sparring på tværs af kæderne
  • Daglig håndtering af fælles samhandelsaftaler og eventuelt kommercielle forhandlinger med leverandører
  • Fordeling af opgaver og ledelse af de 2 medarbejdere i fælles funktionen/økonomiafdelingen

Din base bliver på det nyrenoverede domicil i Hadsten. Formelt bliver du registreret som direktør for In2house A.M.B.A, og du vil derfor også skulle varetage den formelle selskabsskabsledelse, kontakten til bestyrelsen og udvalgte fælles kommercielle opgaver. Dog vil størstedelen af dit arbejdsfelt og ledelsesansvar være inden for økonomi og IT/digitalisering, da drifts- og forretningsledelsen i høj grad varetages i de enkelte kæder.  

HumanTrust A/S
Gammel Viborgvej 9A / Vejlevej 27, 1. sal
8381 Tilst, Aarhus
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK35044922
P nummer: 1018283073

Kontaktperson

Arbejdssted

In2house a.m.b.a.
8370 Hadsten
Favrskov Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Læs mere og søg stillingen via linket nedenfor.

Søg job

Send til en kollega

0.078