23948sdkhjf
Del siden
Job

Arbejdsmiljøkoordinator til Center for Ejendomme

Vi søger en erfaren arbejdsmiljøkoordinator til at sikre, at arbejdsmiljø er på dagsordenen, når vi bygger og renoverer hospitaler mv. til en grøn og mere bæredygtig fremtid.

Ansøgningsfrist
5. juli 2024
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Hovedstaden Københavns Kommune

Vi tilbyder et job, hvor du kommer til at sikre arbejdsmiljøet i nogle af vores helt store projekter både når vi projekterer og udfører projekterne.

Du bliver tilknyttet byggepladsen Ny Psykiatri Bispebjerg, hvor der er en god kombination mellem arbejde på byggepladskontoret og ude på byggepladsen, hvor du holder et vågent øje med sikkerheden. Du står for de ugentlige runderinger og sikkerhedskurserne til nye håndværkere, og er i det hele taget Center for Ejendommes repræsentant indenfor arbejdsmiljø og sikkerhed på byggeopgaven.

Du er på omgangshøjde indenfor de sikkerhedsmæssige aspekter af AMK-rollen, og varetager kontakten til AT, både proaktivt og når de kommer på inspektion på byggepladsen.

Du supplerer vores anden AMK, og det forventes, at I kan dele opgaverne imellem jer, og på den måde varetage sikkerhedsarbejdet efter forskrifterne.

I det daglige bliver du tæt knyttet til bygherrefunktionen og byggeledelsen på Bispebjerg, men der vil opstå nye projekter, hvor du må forvente at medvirke til løsning af de arbejdsmiljøfaglige og sikkerhedsmæssige aspekter.

Arbejdsmiljøet er i fokus – vil du være med til at præge udviklingen?
Du får en bred kontaktflade til blandt byggeledere, tilsyn, rådgivere med mulighed for at arbejde i et tværfagligt og dynamisk projektmiljø.

Du indgår i et team af arbejdsmiljøkoordinatorer, hvis formål er at sikre, at aktiviteterne på vores byggepladser foregår under sikkerheds- og sundhedsmæssige forsvarlige forhold, at arbejdsmiljømæssige hensyn er tænkt med ind i projekteringen af ny eller ændrede bygninger, og at Region Hovedstadens arbejdsmiljøvisioner overholdes.

Du kommer til at føre tilsyn med, at vores rådgivere og entreprenører løfter deres arbejdsmiljøansvar, og du medvirker til at sikre, at vi som bygherre efterlever vores ansvar. Du kommer til at beskæftige dig med arbejdsmiljø under projektering såvel som gennemførelse af arbejdsmiljøtilsyn på vores pladser.

I projekteringsfasen skal du blandt andet sikre, at der foreligger en risiko-log (risikovurdering) og en PSS for arbejdet, og i rollen som Arbejdsmiljøkoordinator-B under udførelsen sikrer du, at vores entreprenører efterlever gældende arbejdsmiljølovgivning på byggepladserne. Du afholder sikkerhedsmøder og gennemfører sikkerhedsrunderinger, hvor du blandt andet tjekker, at arbejdspladstegningerne er opdaterede, at der er sikre adgangsveje, og at der anvendes værnemidler.

Stærke kompetencer inden for arbejdsmiljø
Du har solid erfaring fra en lignende stilling, og du er uddannet arbejdsmiljøkoordinator, gerne med mere end 10 års erfaring. Det er en fordel, hvis du fra branchen har erfaring med håndtering af arbejdsmiljøforhold under både projekterings- og udførelsesfasen. Det vil også være en fordel med kendskab til Dalux, Byggeweb, m.fl. og gode IT-kompetencer.

Yderligere er det en fordel, hvis du har en teknisk baggrund og erfaring som udførende indenfor fx VVS, EL eller ventilation.

Som person er du systematisk, løsningsorienteret og god til at bevare roen i stressede situationer. Du har en naturlig autoritet, som gør, at du skaber respekt om arbejdsmiljøet, uden at du kommer i konflikt med samarbejdspartner og kollegaer.  

Du er fortrolig med arbejdsmiljølovgivningen og branchevejledninger inden for bygge- og anlægsområdet, har et godt kendskab til byggeriets forskellige faser og erfaring med risikoledelse. Du har et indgående kendskab til Bekendtgørelse 110 og 117.

Du har kørekort til personbil, og det er en fordel, hvis du har egen bil.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte projektchef Peter Friis på telefon: 23818591 eller på mail: peter.friis@regionh.dk

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes efter gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Om Center for Ejendomme
Center for Ejendomme er et koncerncenter i Region Hovedstaden, som siden 1. januar 2017 har varetaget regionens ejendomsportefølje på ca. 2 mio. kvadratmeter med alt fra fredede ejendomme til hospitalsbyggeri.

Sammen skaber, driver og optimerer vi de fysiske rammer for Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre samtidig med vi står for de relaterede ejendomsservices. Vi er med til at sikre optimale fysiske rammer for regionens ca. 40.000 ansatte og for de patienter, der skal føle sig ventede og velkomne, overalt hvor de kommer på regionens matrikler.

Vi er i fuld gang med at skabe et stærkt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder for Center for Ejendommes ca. 850 medarbejdere. Ambitionen er at være en stærk og værdsat samarbejdspartner, så vi sammen med regionens øvrige medarbejdere skaber en god oplevelse for patienterne.

I Center for Ejendomme skaber vi en vigtig del af grundlaget for et velfungerende sundhedsvæsen.

Vores arbejde giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?

Du kan læse mere om Center for Ejendomme på regionh.dk/cej

Region Hovedstaden
Bispebjerg Bakke 23
2400 København
Københavns Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning, CV, uddannelsesbevis og relevante dokumenter via 'SØG JOB' her på siden..

Ansøgningsfristen er den 5. juli 2024. Vi afholder løbende samtaler, så vent ikke med at søge stillingen.

Søg job

Send til en kollega

0.047