Afdelingsleder til professionel El-virksomhed i Billund
Giver det dig energi at være en motiverende leder og optimere arbejdsgange? Og har du samtidig kompetencerne til at skabe en stærk salgs-og servicekultur inden for el- installationsbranchen? Så er du måske den nye afdelingsleder til Knud Jørgensen El i Billund.
Professionelle elektriker- og installationsløsninger
Engagement, ekspertise og effektivitet er blandt årsagerne til Knud Jørgensen El’s succes. Virksomheden leverer professionelle elektriker- og installationsløsninger til både private, virksomheder og offentlige institutioner og via kontinuerlig fornyelse og udvikling stræber Knud Jørgensen El efter fortsat at styrke sin position som en pålidelig og professionel partner i branchen.
Virksomheden har i dag 4 afdelinger; Gørding, Esbjerg, Aarhus og Billund, og til sidstnævnte leder vi efter en afdelingsleder, som kan sætte retningen for den fremtidige udvikling. Hvis det er dig, kan du mere konkret se frem til følgende ansvarsområder og arbejdsopgaver:
· Personaleledelse af afdelingens ca. 30 medarbejdere med fokus på udvikling og motivation
· Optimere arbejdsgange og indkøb og sikre strømlining af producerer og processer i hverdagen
· Skabe en stærk salgs- og servicekultur med fokus på fastholdelse og tiltrækning af kunder
· Udvikle og selv tage del i salget og sikre synlighed i markedet
· Deltage i relevante lokale netværk
· På sigt varetage det økonomiske ansvar for afdelingen herunder budget, opfølgning og rapportering
Som afdelingsleder bliver du desuden en del af Knud Jørgensen El’s ledelse i Billund sammen med direktør og medejer, Bo Krolykke, som du refererer til. Du vil også komme til at blive en tæt sparringspartner på tværs af virksomhedens afdelinger bl.a. via deltagelse i ledermøder.