23948sdkhjf
Del siden
Job

Brandtekniker til brandinspektion og rådgivning

Arbejdssted
Danmark

Spændende stilling i Brandteknisk Driftsrådgivning,
hos DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

Her er muligheden for dig, der har lyst til at arbejde med brandforebyggelse hos sikkerhedsbevidste virksomheder og organisationer, og som en del af et fagligt stærkt team.  Du har en bygge- eller brandteknisk uddannelse, f.eks. som bygningskonstruktør, eller du har erfaring med brandteknisk byggesagsbehandling. Din baggrund kan være fra beredskabet, ved en byggemyndighed, som brandrådgiver, eller lignende. Det er vigtigt, at du har lyst til at møde virksomheder og organisationer med forebyggende opgaver inden for alle aspekter af brandsikkerhed, og være deres brand-faglige sparringspartner. Du er vant til at begå dig i bygge- og/eller beredskabslovgivning.

Du får ansvaret for opgaver primært på Sjælland, så vi forestiller os, at du er bosiddende centralt på Sjælland, eller i hovedstadsområdet. Opgaverne består af Brandtjek hos virksomheder, institutioner og foreninger, brandrådgivning til driftsrelaterede forhold, og som underviser på DBI’s kurser i hele landet.

Du planlægger selv dine opgaver i samarbejde med nærmeste leder. Arbejdstiden vil for en stor del foregå hos kunderne, og inden for normal arbejdstid.

Du ansættes

  • i et miljø, der rummer alle aspekter af forebyggende brand- og sikringsteknik, og hvor du får mulighed for at udvikle dine faglige og personlige færdigheder
  • blandt gode kolleger, som alle har et højt fagligt niveau inden for hver deres område
  • i en organisation i vækst med fortsat stort potentiale hvor du selv er med til at planlægge din hverdag og forme din karriere.

Kvalifikationer

Stillingen forudsætter, at du

  • kan begå dig såvel fagligt som personligt i et teknisk miljø på højt niveau
  • har en relevant byggeteknisk baggrund og erfaring, fx som, brandrådgiver, beredskabsinspektør eller byggesagsbehandler.
  • har et godt kendskab til bygge og beredskabslovgivningen.
  • er vant til at arbejde selvstændigt og har gode samarbejdsevner.

Vi forventer, at du

  • har stærke kommunikationsevner i både skrift og tale
  • forstår at sætte kunden i fokus og se muligheder for at skabe gensidig forretning
  • er disciplineret, og kan forvalte frihed under ansvar
  • har en ren straffeattest
  • har kørekort og kan stille bil til rådighed
  • er indstillet på rejseaktivitet i Danmark.

DBI’s vigtigste aktiv er medarbejdernes viden og engagement, og det er vi villige til at investere i. DBI prioriterer generelt efteruddannelse samt faglig og personlig udvikling højt. Vi sørger desuden for en grundig oplæring tilpasset din uddannelse og erhvervserfaring.

DBI tilbyder dig et spændende og selvstændigt job på en god og udviklende arbejdsplads med en flad organisation, et fleksibelt og uformelt samarbejdsmiljø og gode personalemæssige forhold, som bl.a. pensionsordning og sundhedsforsikring. Hertil kommer en meget aktiv personaleforening.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte funktionsleder i Brandteknisk Driftsrådgivning. Brian Mailund, på tlf. 24 43 43 30 – hvem du også vil referere til.

Send din ansøgning og dokumentation for relevant uddannelse samt tidligere beskæftigelse.
Vi behandler ansøgningerne, og afholder samtaler, løbende.

Du søger stillingen via knappen til højre ’SØG STILLINGEN’. Vi modtager kun ansøgninger via rekrutteringssystemet.



DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut
Jernholmen 12
2650 Hvidovre
Hvidovre Kommune
Danmark
CVR nummer: DK65196816

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent Mikkel Holst Høiberg
Rekrutteringskonsulent
+45 29797089 mhh@brandogsikring.dk

Arbejdssted

Danmark

Sådan ansøger du

Klik på knappen herunder for at søge jobbet.
Søg job

Send til en kollega

0.047