H.N. Byg og Montage konkurs
Krisen knækkede byggefirmaet med adresse i Hobro, som for få år siden havde 32 ansatte.
Kurator er advokat Finn Bødstrup, Advokatfirmaet Henrik Christensen & Partnere, Algade 31, 9000 Aalborg.
Byggefirmaets bruttoresultat for 2010, som seneste offentliggjorte årsrapport dækker, var 8,5 mio. kr., det samme som året før. Selskabets driftsresultat var forbedret fra -2 mio. kr. i 2009 til -69.357 kr.
Resultatet efter skat var ligeledes forbedret, men stod stadig skrevet med rødt; -251.661 kr. Således var underskuddet i 2009 og 2010 på 1,9 mio. kr.
Ledelsen betegner i årsrapporten som utilfredsstillende, og beskrev de seneste år udvikling således:
- Selskabet blev i 2009 ramt af væsentlig ordre- og omsætningsnedgang, som forårsagede væsentlig likviditetsforringelse. Den manglende ordretilgang har påvirket 2010, hvor aktiviteten fortsat har ligget på utilfredsstillende niveau med utilfredsstillende indtjening, skrev ledelsen.
I 2010 var der i gennemsnit 21 medarbejdere i firmaet. Så sent som i 2007 var antallet 31.