23948sdkhjf
Del siden
Kursus

DS 439 – norm for vandinstallationer

I alt DKK 4.590 ekskl. moms
Periode(r)
11. november 2024 11. november 2024

Bliv fortrolig med den reviderede danske standard DS 439:2024 for vandinstallationer og lær at anvende den i praksis.

Dette kursus har tidligere haft titlen "BR18 - nye regler for vand og afløb".

Der er de seneste år sket markante ændringer inden for drikkevandsområdet, som både rådgivere og VVS-installatører bør kende til. Nye materialer er kommet til, og metoderne har derfor også ændret sig.

EU-lovgivningen stiller i dag krav, der påvirker, hvordan vi udfører installationerne, samt hvilke materialer og komponenter der kan anvendes, og kravene hertil.

Den tidligere udgave af DS 439 for vandinstallationer blev delvist skrevet ud af Bygningsreglementet i 2018 grundet forældelse.

Normen er nu blevet gennemrevideret og fremstår i en helt ny form med omfattende nyt og revideret indhold.

På kurset får du indblik i ændringerne i den nye norm for vandinstallationer. Du opnår bl.a. større kendskab til, hvordan varmtvandsinstallationer skal udformes for at opfylde komfortkrav og sikre mod Legionella samt reglerne for kombination af forskellige metaller og komponenter for at undgå korrosion.

Kurset er særligt tilrettelagt til personer i virksomheder, der arbejder med udførelse og rådgivning vedrørende drikkevandsinstallationer i bygninger.

Formålet er at sætte dig i stand til at kunne overføre de overordnede krav, eksempelvis i Bygningsreglementet, til direkte anvendelse af DS 439 i dit daglige arbejde.

Du opnår:

  • Viden om gældende love og regler på området
  • Grundlag for valg af materialer og komponenter, så installationen opfylder krav vedr. korrosionsrisiko
  • Viden om korrekt udformning af vandinstallationer
  • Kendskab til udformning af varmtvandsinstallationer for at opfylde krav om fx legionellasikring
  • Kendskab til korrekt indbygning af særlige komponenter, maskiner og apparater
Teknologisk Institut - Energi og Klima
Gregersensvej
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK56976116

Kontaktperson

Leon Steen Buhl
Seniorspecialist
+45 72202468 lsb@teknologisk.dk

Undervisningsadresse

Teknologisk Institut
Kongsvang Allé 29
8000 Aarhus C
Midtjylland
Danmark

Send til en kollega

1.553