23948sdkhjf
Del siden
Kursus

Vådrum og installationer - SBi-anvisning 252

I alt DKK 4.590 ekskl. moms
Periode(r)
5. november 2024 5. november 2024

På dette kursus får du styr på planlægning og udførelse af vådrum og installationer - både i nybyggeri og ved renovering. Du rustes til at kunne udføre sikre vådrum i overensstemmelse med gældende regler og får indsigt i den nye vådrumsanvisning fra Statens Byggeforskningsinstitut.

Kurset giver dig kendskab til relevante regler og love vedrørende vådrum, hvordan vådrum skal opbygges, og ikke mindst hvordan installationerne udføres korrekt. Vi gennemgår bl.a. SBi-anvisning 252 om vådrum og ser på byggeprocessen ved renoveringsopgaver i etageejendomme. Endvidere belyses forskellige materialer og installationsprincipper, der er anvendelige til VVS-installationer i forbindelse med vådrum og lignende områder.

Kurset er særligt udviklet til VVS-installatører, overmontører, tekniske assistenter og andre, som arbejder med planlægning og etablering af vådrum.

Underviseren er Leon Buhl, ingeniør i divisionen Energi og Klima på Teknologisk Institut. Han har over 25 års erfaring med systemer og problemløsning inden for hele VVS-området samt omfattende erfaring som kursusleder i efteruddannelse vedrørende vand, varme og installation.

Du opnår:

  • Kendskab til love og regler gældende for vådrum og installationer
  • Kendskab til SBi-anvisning 252 om vådrum
  • Viden om regler for opbygning af vådrum og montering af installationer heri
  • Godt grundlag for at kunne vælge korrekte installationsløsninger til vådrum
  • Viden om valg af installationsløsninger uden korrosionsrisiko
Teknologisk Institut - Energi og Klima
Gregersensvej
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK56976116

Kontaktperson

Leon Steen Buhl
Seniorspecialist
+45 72202468 lsb@teknologisk.dk

Undervisningsadresse

Teknologisk Institut
Kongsvang Allé 29
8000 Aarhus C
Midtjylland
Danmark

Send til en kollega

0.062