23948sdkhjf
Del siden
Tilbydes

Hvordan er det at samarbejde med Skou Gruppen?

Udløber
15. januar 2028

Bispebjerg Hospital, Københavns Erhvervsakademi og Forsvaret er nogle af de bygherrer, som gang på gang vælger at samarbejde med Skou Gruppen.

Selvom bygherrernes projekter er meget forskellige, fremhæver de samstemmende det gode samarbejde, erfarne medarbejdere og fornuftig økonomi som årsag til at bevare relationen.

Skou Gruppen udfører total- og hovedentreprise for professionelle bygherrer og vedligeholder ejendomme på flerårige serviceaftaler for en række kommuner i Hovedstadsområdet samt for Region Hovedstaden, Forsvaret og EU's Miljøkommission. 

Det sker desuden ofte, at kunderne vælger at tegne nye serviceaftaler med Skou Gruppen i forlængelse af de tidligere, ligesom kunder til total- og hovedentrepriser også ofte vender tilbage for at få løst nye total- og hovedentrepriser hos Skou Gruppen. 

Fælles for de trofaste kunder er, at de begrunder loyaliteten med et godt samarbejde, en høj byggefaglig standard og fornuftig økonomi.

Samarbejde med plads til dialog og ændringer

”Samarbejdet fungerer godt, og det giver rum for at løse problemerne til fælles tilfredshed – og til at komme med flere gode idéer,” siger Michael Jørgensen, som er senior projektleder hos Center for Ejendomme i Region Hovedstaden.

Han samarbejder med Skou Gruppen om opførelsen af Bispebjerg Hospitals nye uddannelsescenter. Ydermere adresserer han de udfordringer, som ofte opstår i større byggeprojekter:

”Der kommer altid uforudsete udfordringer, når man bygger. Det vigtigste er, at man får løst problemerne på en måde, som alle parter er tilfredse med. Det er vi lykkedes med sammen med Skou Gruppen,” siger Michael Jørgensen.

Stor erfaring giver bedre løsninger og økonomi 

”Vi er meget tilfredse med at samarbejde med Skou Gruppen. De stiller nogle konkurrencedygtige priser på opgaverne og kommer også med gode løsninger, når projekterne er i gang,” siger fungerende chef for kapacitetscentret på Høvelte Kaserne, Simon Jansen, som er én af de bygherrerepræsentanter, som Skou Gruppen arbejder sammen med i kraft af en rammeaftale med Forsvaret.

”Skou Gruppens erfarne håndværkere kan ofte komme med forslag, når vi er i gang med projekterne, så vi ender med at få nogle bedre løsninger inden for den økonomi, vi har aftalt,” siger han videre.

Skou Gruppen kommer ofte med det bedst bud   

”Vi har et godt samarbejde med Skou Gruppen, som også er en af entreprenørerne i vores rammeaftale. De kommer ofte med det bedste bud på opgaver, vi udbyder. Skou Gruppen har også hjulpet os med at istandsætte og aktivere mange ubrugte kvadratmeter i en kælder,” fortæller Stine Skaarup, som er driftskoordinator hos Københavns Erhvervsakademi – KEA.

 

Skou Gruppen A/S
Kærvej 34
2970 Hørsholm
Hørsholm Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26654653

Kontaktperson

Martin Skou Heidemann
Adm. direktør, Partner
+45 28358015 ms@skougruppen.dk

Send til en kollega

0.057