23948sdkhjf
Del siden
Tilbydes

Vertikaldræn

Udløber
13. juni 2025

Udførelse af vertikaledræn er en af Menard's mange metoder til jordforbedring.

Konsolidering af jordarter med lav permeabilitet kan fremskyndes ved installering præfabrikeret vertikaldræn (PVD). Dette er en simpel, men effektiv metode til at kontrollere konsolidering af kohæsive jordarter, såsom ler og silt. Udførelse af vertikaldræn giver mulighed for at styre langsigtede sætninger under fremtidige konstruktioner, og sikre at disse holdes inden for acceptable grænser.

Vertikaldræn kombineres traditionelt vis med en opfyldning, der sikrer at optrængende vand kan bortledes, men anvendes også ved vores vakuum konsoliderings løsning (Menard Vacuum™ konsolidering), der sikrer stabilitet under hele konsolideringsfasen og har en positiv effekt på krybningssætninger uden brug af opfyldningsmateriale.  

Afhængig af projektet og behovet kan vertikaldræn udføres med fladt tværsnit eller rundt tværsnit, og består af en fleksibel kerne omgivet af geotekstil. Fælles for begge typer er, at de forkorter afstanden vandet skal bevæge sig for at komme væk.

Menard's installation af PVD er hurtig og sker ved hjælp af en statisk donkraft, monteret på en gravemaskine, som skyder et hult spyd ned igennem jordlagene. Inde i spyddet er drænet og når spyddet trækkes op, efterlades drænet i den ønskede dybde. Der kan udføres flere tusinde løbende meter af dræn på en dag, typisk i dybder på mellem 5 og 20 meter, men kan udføres ned til 50 meters dybde.

Vertikaldræn installeres i et net, hvor udformningen af nettet, herunder placeringsmønstret, afstand imellem dræn, mv. oftest bestemmes af rådgiver. Menard har kapaciteten til at beregne og bestemme det optimale layout på nettet, ud fra jordens egenskaber og hvilken konsolideringsgrad der skal opnås. Menard kan derfor hjælpe med udformningen af jeres projekt.

Menard
Hittfelder Kirchweg 2
21220 Seevetal
Tyskland

Kontaktperson

BN
Bjarke Nielsen
Geotechnical Engineer
+45 42327162 bnielsen@menard.gmbh

Send til en kollega

0.069