23948sdkhjf
Del siden
Tilbydes

Controlled Modulus Columns (CMC®)

Udløber
31. august 2025

MENARD's Controlled Modulus Columns er en jordforbedringsteknik der anvender en specielt designet fortrængningsnegl, til at forbedre jordens egenskaber. Teknikken forskyder jorden horisontalt i stedet for at indvinde det, og installere efterfølgende betonsøjler i den fortrængte jord. Teknikken anvendes til globalt at reducere total og differentielle sætninger. Teknikken kan kombineres med en lastfordelingsplatform, hvormed det bliver muligt at designe en konstruktion med direkte fundering som alternativ til f.eks. pæle.

Controlled Modulus Columns (CMC®) er en del af en større familie af rigide og semi-rigide inklusioner (Stone Columns, Dynamic Replacement, m.m.) der kan installeres med forskellige midler og metoder (vibrationer, perforering m.m.) og internationalt kendes under fællesbetegnelsen ”Rigid Inclusions”

I modsætning til en piloteringsløsning, der er designet til at bære hele konstruktionens belastning på pæle, er ideen med Controlled Modulus Columns at skabe jordforbedring baseret på CMC-løsningen i kombination med et lastfordelingslag kaldet LTP (Load Transfer Platform), sådan at det er muligt at designe et byggeri med direkte funderingen, hvor der ellers skulle have været anvendt pæle eller udskiftning. 
Kombinationen af CMC med LPT’en er velegnet, til ensartede belastede konstruktioner som f.eks. dæmninger, tanke og plader da LTP’en sikre en effektiv overførsel af belastningen til CMC'erne.

CMC anvendes til globalt at forbedre jordbundens geotekniske egenskaber i sætningsgivende og komprimerbare jordlag, samt at reducere sætninger ved hjælp af semi-rigide jordforstærkningssøjler. CMC-løsningen forøger jordmassens stivhed via forskydning og sammen med LTP, der konstrueres imellem toppen af søjlerne og konstruktionen, kan både de totale og differentielle sætninger reduceres for hele konstruktionen, ved a dele konstruktionens belastning imellem CMC’erne og de omkring liggende jordlag.

Under udførelsen af CMC forskydes jorden horisontalt. Jorden bliver trykket sammen imellem søjlerne og på den måde forbedret. Belastningen fra konstruktionen fordeles via LTP’en til henholdsvis CMC og jordlagene, hvor CMC’en typisk vil få 50 – 95 % af belastning. Fordelingen afhænger af tykkelsen på LTP, designet af LTP og stivhedsforholdet imellem CMC og den forbedret jordbund.

Denne LTP’en til overførsel af belastning er fremstillet af velkomprimeret granulært materiale (stabilgrus, knust beton eller velgraderet sand) og har typisk en tykkelse på 0,4 til 0,8 m afhængigt af konstruktions art, anvendte materiale og jordbundsforholdene.

CMC designes til at holde i hele bygningens, anlægges eller konstruktions levetid. Løsningen kan med nogle få justeringer genanvendes, hvis eksisterende konstruktion eller byggeri nedrives i fremtiden og der skal opføres nyt på samme område. 
Foruden at MENARD er en udførende entreprenør og specialister i jordforbedring, så har MENARD deres eget teknisk design afdeling. Vores tekniske design team har et stærkt kendskab til udformning og design af jordforbedringer og kan være behjælpelig med udarbejdelse af designoplæg, beregninger og tegninger.

Udførelsesmetoden
Indledningsvis vil der skulle forbedres en jævn arbejdsplatform, som efter installationen vil kunne indgå som en del af lastfordelingsplatformen (LTP).

Til udførelsen af CMC®-metoden anvendes en specialdesignet fortrængningsnegl, der giver fuld forskydning og dermed fortrænger jorden i stedet for at udvinde den. 
Der anvendes typisk en snegl med en diameter på mellem 280 og 450 mm, som placeres i et trekantet eller kvadratisk grid typisk med 1,3 – 3,5 m mellemrum.
Sneglen er monteret på en borerig der ved hjælp af hydraulik fører sneglen, vibrationsfrit, ned i jorden. Forlængerstænger/-rør bagved fortrængningsneglen understøtter borehullet og forhindre indsnævring i meget blød eller løst jord, selv under vandspejl.

Det hydrauliske boretryk bruges til at finde toppen af de bærende lag, da der er en betydelig stigning i arbejdstrykket, når boret sænkes ned i de bærende lag. På den måde kan overfladen af de bærende lag defineres præcist, og længden af søjlerne kan optimeres ud fra prædefinerede parametre (tryk, rotationsmodstand osv.).

Når dybden er nået, fyldes det fortrængte volumen via rørkernen med en færdigblandet beton. Betonen presses ud af fortrængningsneglen skaft med et kontrolleret tryk (op til 5 bar), der også gør det nemt at installere CMC-søjler under vand og mod artesisk grundvand. Løbende imens at CMC udføres, installeres LTP'en i allerede behandlet område, og påbegyndelsen af funderinger m.m. kan ske. 

Med CMC®-processen placeres betonen i dybden under overtryk, samtidig med at materiale flowet løbende dokumenteres sammen med pumpetryk, boretryk, borehastighed, drejningsmomentet og rotationshastig.

Kvalitetssikring 
Der startes med at udfører kalibrering af boreudstyret på sitet. Kalibreringen udføres ved at borer tæt på eksisterende undersøgelsesboringer og/eller CPT’er. Derved kan vi sammenhold data fra boreudstyret med resultater fra jordbundsundersøgelserne og på den måde aflæse hvornår vi er i bæredygtige aflejringer.

Boreriggen er udstyret med en Omnibox, som monitorer alle CMC’er og uploader det til en webdatabase. På den måde kan udførelsen følges live fra nette, og der kan sendes opdateringer direkte til boreriggen så maskinføreren har den nyeste udførelsesplan og altid ved hvilke der udført og hvad der mangler.

Foruden de løbende test af kvaliteten på den anvendte beton, kontrolleres CMC’s bæreevne ved hjælp af statisk pladebelastningsforsøg hvor udvalgte CMC’er kontrolleres. Jordlagene imellem CMC’er kan kontrolleres med CPT, Pressiometerforsøg (PMT), SPT, Vingeforsøg eller boringer.

Menard
Hittfelder Kirchweg 2
21220 Seevetal
Tyskland

Kontaktperson

BN
Bjarke Nielsen
Geotechnical Engineer
+45 42327162 bnielsen@menard.gmbh

Send til en kollega

0.047