23948sdkhjf
Del siden
Tilbydes

Styret Underboring

Udløber
18. maj 2029

Skånsomt borearbejde med stor nøjagtighed
Styret underboring gør det muligt at bore over lange afstande uden store opgravninger og med mindst mulig påvirkning af infrastruktur og miljø. Metoden kræver et meget begrænset arbejdsområde, kan gennemføres på relativt kort tid og dækker en bred vifte af opgaver med underboringer på tværs af eksempelvis veje, jernbaner, vådområder, havne og meget andet.

Hos VP Villy Poulsen har vi opbygget en mangeårig ekspertise med styret under- boring og gennemført et meget stort antal boreopgaver i Danmark og resten af Europa. Vi påtager os styret underboring med stor præcision med en rækkevidde på op til 1,4 kilometer, og råder over specialmaskiner til boring af store ledningsdimensioner op til en diameter på 1.000 mm.

Gennem årene har teknologien og metoderne udviklet sig betydeligt, så det i dag er muligt at lave meget effektive boreprojekter over lange afstande og i de mest forekommende jordarter. Med fleksible borerør og meget præcise måleinstrumenter kan vi bore i krumme linjer, hvilket gør styret underboring særligt velegnet til ledningsarbejde med gas, el, vand, telefon og kloak.

Nordens største maskine til styret underboring
Hos VP Villy Poulsen har vi investeret i Nordens største Vermeer boremaskine, der kan bruges til komplekse projektopgaver med en rækkevidde på op til 1,4 kilometer. Maskinen har en kampvægt på 34 tons og har dimensionerne 11,3 meter lang x 2,5 meter bred x 3,4 meter høj.

Boremaskinen er tilpasset og bygget om, så den passer præcist til vores behov. Vi har udviklet kranen, så vi kan løfte tre stænger ad gangen. Der er desuden monteret kameraer på maskinen for at højne sikkerheden i arbejdet, så piloten har overblik over, hvor folk er under borearbejdet.

En ekstra finesse ved Vermeer boremaskinen er, at den er selvforsynende med vand, da den har egen vandpumpe i modsætning til andre store boremaskiner. Højtrykspumpen leverer et boremudderflow på 1.250 liter/minut.

Se mere om styret underboring.

VP No-Dig ApS
Holstebrovej 9
6900 Skjern
Ringkøbing-Skjern Kommune
Danmark
CVR nummer: DK24235211

Kontaktperson

Send til en kollega

0.075