Vinduer er et væsentligt element når man skal vurdere en bygnings samlede bæredygtighed. Et højt ambitionsniveau i vinduesbranchen gør værdifulde data om DVV-mærkede vinduers klimapåvirkning tilgængelige.
 
Når man vurderer et produkts bæredygtighed og dermed indplacering i den grønne omstilling, er der både produktionsfasen, brugsfasen og bortskaffelsesfasen at tage hensyn til. Den udfordring har vinduesproducenterne på det danske marked taget op, og der er gennem de seneste mere end 10 år udviklet produkter, som i mange tilfælde overgår selv de skrappeste lov- og miljøkrav i verden, nemlig de danske krav. Resultatet er alle de forskellige DVV-certificerede vinduer og yderdøre i både træ, træ/alu, aluminium og plast, som i dag kan købes i Danmark.

Bæredygtighed i produktionsfasen

Der er mange bæredygtighedshensyn at tage i produktionsfasen af DVV-mærkede vinduer. Nogle af dem er ligefrem indskrevet i standarden.

Ved produktionen af DVV-mærkede trævinduer bruger vinduesproducenterne stort set kun certificeret træ, som ikke behøver at blive imprægneret med kemikalier, nemlig kernetræ fra langsomt voksende skove i det mellemste af Skandinavien. Kernetræ har en lang holdbarhed i det fugtige danske kystklima.

Ved fremstilling af plast- og aluminiumsvinduer efter den danske DVV-standard stilles der også meget høje krav til bæredygtighed. For eksempel indsamles og recirkuleres alt spild af plast og aluminium fra produktionen.

På samme måde anvendes recirkulerede materialer til fremstillingen hvor det er muligt.

Bæredygtighed i brugsfasen

Både vinduesproducenter og beboerne i boligerne er med til at afgøre, hvor bæredygtige vinduerne er i løbet af deres levetid: Beboerne gennem deres adfærd, og producenten gennem materialevalget og vinduernes konstruktion.

Nye DVV-mærkede vinduer giver dagslys, mindre støj og naturligvis en markant forbedring af boligens energiforbrug i forhold til boliger med vinduer, som blev produceret for bare 15 år siden. Samtidig dokumenterer indeklimarapporter, at vinduerne ikke afgiver farlige stoffer til indeklimaet.

Med oplukkelige vinduer på alle sider af boligen kan man samtidig sikre naturlig ventilation, så beboerne får frisk luft inden døre på varme dage.

Bæredygtighed i bortskaffelsesfasen

På grund af de skrappe krav i DVV-certificeringsordningen, betragtes de vinduer, der fremstilles i dag, ikke som farligt affald. Samtidig fokuserer producenterne på at produkterne skal kunne skilles ad, så de enkelte dele kan genbruges hver for sig. For eksempel er DVV-producenterne af plastvinduer tilmeldt Wuppi-ordningen, som står for at indsamle og omsmelte brugte plastvinduer. Og DVV-producenterne af trævinduer stiller med deres eget 2ØKO-mærke endnu skrappere krav til begrænsningen af kemikalier i og udenpå træet end for eksempel Svanemærket gør. Det gør det muligt at genanvende vinduestræet til andre formål efter vinduets levetid.

VinduesIndustrien har fået udarbejdet et sæt branchemiljøvaredeklarationer, så arkitekter og planlæggere også i fremtiden kan få dokumentation for, hvor meget de nye vinduer belaster klima og miljø under produktion, transport og bortskaffelse.

Og ved at stille krav til entreprenør eller håndværksfirma om hensigtsmæssig bortskaffelse af de gamle vinduer, når nye skal installeres, kan bygherre være med til at sikre, at de materialer og komponenter, som stadig kan anvendes, bliver brugt frem for at havne på deponi.

Ti gode grunde til at skifte til nye, DVV-mærkede vinduer:

• Få et bedre indeklima
• Få mere dagslys ind i boligen
• Skift vinduer og spar på energien
• Genopret husets arkitektur
• Gør indbrudstyvens arbejde besværligt
• Hold støjen ud med nye vinduer
• Nye vinduer er en del af den grønne omstilling
• Skift vinduer for pengenes skyld
• Nye vinduer har lang levetid 
• Skift til vinduer med høj kvalitet og garanti