23948sdkhjf
Del siden

Kingo Karlsen A/S

Kingo skaber værdi for dig med et stærkt fokus på genbrug, genanvendelse og sikker håndtering af miljøfarlige stoffer.

 

På denne side kan du læse mere om:

  • Kingo Karlsen
  • Kingo Genbrug
  • Kingo Recycling 
  • Kingo Wind
  • Kingo Grønland

 

 

Kingo Karlsen 

 

Nedrivning

Kingo tager hånd om dine nedrivningsprojekter. Med 70 års erfaring i branchen giver vi dig sikkerhed gennem vores ekspertise til at håndtere både små, store og komplekse nedrivningsprojekter. Vores arbejde udføres med høj prioritering af arbejdsmiljø, sikkerhed og miljøhensyn, og vi sikrer, at alle materialer håndteres ansvarligt med henblik på genbrug og genanvendelse.

Vi hjælper dig med alle former for entrepriser, og vi samarbejder med dig om komplette løsninger fra sanering til selektivnedrivning og genbrug.

Kontakt vores tilbudsafdeling her. 

Når du genbruger byggematerialer fra dit eget projekt sparer du både ressourcer og omkostninger til nye materialer. Du kan læse mere i denne case om, hvordan Varde Kommune "Fik 25% besparelse i sidegevinst, da den økonomiske risiko ved genbrug af byggematerialer blev fjernet."

 

Certificeret virksomhed

Kingo er en certificeret virksomhed, der opererer under strenge kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøstandarder. Vi er certificeret inden for ISO 9001 (kvalitetsledelse), ISO 14001 (miljøledelse) og ISO 45001 (arbejdsmiljøledelse). Disse certificeringer sikrer dig, at vores arbejde lever op til gældende lovgivning, bedste praksis og højeste standarder for sikkerhed og arbejdsmiljø.
Som asbestautoriseret virksomhed tilbyder Kingo dig ekspertise inden for nedrivning og renovering af asbest og asbestholdige materialer. Vi er din sikkerhed på, at gældende lovgivning og vejledninger overholdes ved asbestarbejde.
Vil du vide mere om Asbestautorisation og asbestarbejde så klik her.

 

Miljøkortlægning og ressourcekortlægning

Vi tilbyder dig miljø- og ressourcekortlægning, der sikrer en systematisk og effektiv håndtering af de byggematerialer, der nedrives. Potentielle miljøfarlige materialer identificeres, så de kan håndteres korrekt. Genanvendelige ressourcer synliggøres, hvilket gør det muligt at maksimere genbrug og minimere affaldsmængderne. Her kan du læse mere om hvad vi tilbyder med Miljøkortlægning og med ressourcekortlægning.

 

Miljøsanering

Vi er specialister i at lokalisere og fjerne skadelige stoffer som asbest, PCB, bly, skimmelsvamp og andre miljøfarlige materialer. Vores saneringsopgaver udføres i overensstemmelse med gældende miljøregler og af specialuddannede medarbejdere. 
Det sikrer dig en forsvarlig håndtering - Klik her og læse mere om dit ansvar og dine pligter ved miljøhåndtering. 
Du kan hente uddybende viden om miljøsanering her. 

 

Demontering og skrotning

Kingo Karlsen A/S tilbyder professionel og miljørigtig demontering og skrotning af:

Fabriksanlæg, havneanlæg, kedler og kraftværker, tankanlæg og meget mere.
Teknisk komplekse anlæg, hvor præcisionsnedtagning er nødvendig for at sikre mod nedbrud eller for at sikre genbrug af materialer.

Vores specialuddannede medarbejdere sikrer dokumenteret miljøsanering og overholdelse af alle sikkerheds- og miljøregler. Har du en opgave, der skal løses uden at forstyrre driften - og måske inden for en stram tidsramme?

Vi klarer den for dig

I casen "Ét forkert snit kan lukke hele hospitalet" kan du læse mere om, hvordan Kingo sikrer, at driften kan fortsætte, medens to store kedler i kedelcentralen på Hvidovre Hospital skrottes.

 

Kingo Nyheder

I byggebranchen går udviklingen vildt stærkt - drevet af lovgivning, klimaudfordringer og passion. Lige nu er det måske vigtigere end nogen sinde før at holde sig opdateret. Med Kingo nyheder vil vi opdatere dig om regler, retningslinjer, best practise og nye muligheder inden for miljøhåndtering, genbrug og genanvendelse.

Lær noget nyt, bliv klædt på, inspireret, rasende eller glad, men for alt i verden bliv mere oplyst - læs vores nyheder her.

 

Her finder du os:

F.L. Smidths Vej 17; 8600 Silkeborg

Egegårdsvej 7; 4621 Gadstrup

Lundeborgvej 12; 9220 Aalborg Øst

Agerhatten 16B, indgang 3, 1.th; 5220 Odense SØ

Kanalen 1; 6700 Esbjerg

 

Kingo arbejder helhedsorienteret for at fremme genbrug, genanvendelse og ansvarlig nedrivning. Vi sikrer, at vores processer er gennemtænkte, miljøbevidste og værdiskabende for både samfundet og dig.

 

Kingo Genbrug

Kingo Genbrug arbejder aktivt for at fremme cirkulær økonomi gennem genbrug af byggematerialer. Hos Kingo Genbrug finder du genbrugsmaterialer af høj kvalitet, både i stor skala og unikke materialer, der er velegnede i nye byggeprojekter eller til renoveringer. Vores mål er at minimere affald og maksimere ressourceudnyttelsen, samtidig med at vi skaber nye muligheder for et mere bæredygtigt byggeri.

Hos Kingo har vi udviklet begrebet "genbrugstryghed."  Det beskriver den tillid, vi skaber for dig, når du anvender genbrugte byggematerialer fra os i dine projekter. Læs mere om, hvordan vi sikrer, at du kan bruge genbrugsmaterialer trygt og sikkert.

 

Ud over lagervarer tilbyder Kingo Genbrug dig også:

 

Materialestøvsugeren

En service, der hjælper dig som bygherre, arkitekter og rådgivere med at finde genbrugsmaterialer til dine projekter. Er du interesseret, kan du udfylde din ønskeliste over genbrugsmaterialer. Så matcher vi dine ønsker og tager en dialog med dig om muligheder og håndtering af risici. Du finder Materialestøvsugeren her. 

 

Kingo Auktioner

For nedrivningskunder og bygherrer tilbyder Kingo Genbrug også Kingo Auktioner. Når vi udfører en Kingo Auktion over inventar og byggematerialer fra Kingos nedrivningsopgave, er du med til at styrke den cirkulære økonomi - og det uden at du kommer til at røre en finger. Det eneste det kræver er lidt tid til at udføre auktionen, inden miljøsaneringen og nedrivningen påbegyndes. Du kan læse mere om Kingo Auktioner og se aktuelle auktioner lige her. 

 

De services Kingo Genbrug tilbyder dig sikrer, at genbrugsmaterialer integreres effektivt i nye byggeprojekter og bidrager til en mere bæredygtig byggebranche.

 

Her finder du os:

Højgårdsvej 25, port 8; 8620 Kjellerup

 

Kingo Recycling 

Vi bruger generelt alt for mange råstoffer i Danmark, så vi er nødt til at cirkulere meget mere.
På vores modtageanlæg i Silkeborg, Aalborg, Ringkøbing og på Mors er vi specialister inden for rensning og genanvendelse af jord, knus og affald. Vi gør det nemt, sikkert og trygt for dig at aflevere affald, så din hverdag bliver lettere.

Vi hjælper dig med at fremme cirkulære løsninger i byggebranchen ved at sikre, at materialer genanvendes mest muligt.

 

Her finder du os:

F.L. Smidths Vej 17; 8600 Silkeborg

Lundeborgvej 12; 9220 Aalborg Øst

Novej 41; 6950 Ringkøbing

Præstbrovej 18; 7900 Nykøbing Mors

 

Kingo Wind

Kingo Wind sikrer en mere bæredygtig og miljøvenlig løsning for udtjente vindmøller gennem cirkularitet af alle ressourcer fra nedtagne vindmølleanlæg. Vi håndterer hele processen fra nedtagning og skrotning til genbrug og genanvendelse af materialerne.

Du får:

  • Sikre og effektive demonteringsløsninger af vindmøller.
  • Genbrug og genanvendelse af vindmøllevinger, tårne og tekniske komponenter.

Det betyder, at ingen af dine materialer ender i deponi. Genanvendelsesgraden for hele vindmøllen er 100%, herunder glas- og kulfiberkomponenter.

 

Her finder du os:

F.L. Smidths Vej 17; 8600 Silkeborg

 

Kingo Grønland

Kingo Grønland har bred erfaring med at arbejde på Grønland. Vores store kendskab til de lokale forhold og regulativer er vi din sikkerhed for at opgaven bliver håndteret korrekt. Ligeledes har vi de nødvendige kompetencer til at varetage store og komplicerede nedbrydningsopgaver. Kingo Grønland har tidligere løst opgaver for boligforeninger, kommuner, entreprenører samt Grønlands Selvstyre.

 

Her finder du os:

Postboks 7157; GL-3905 Nuussuaq

 

Kingo Karlsen A/S
F.L. Smidths Vej 17
8600 Silkeborg
Danmark
CVR nummer: DK21791733
250
Find os på

Kontaktpersoner

{{ contact.name }}
{{ contact.title }}
Indlæs flere

Virksomhedsportefølje

Indlæs flere

Send til en kollega

0.662