Einar Kornerup A/S
Einar Kornerup A/S indgår som entreprenørfirma i Kornerup-koncernen og er blandt de større husbygningsentreprenører i Danmark.
Vi udfører byggeopgaver inden for nybyggeri, ombygning, renovering og restaurering i alle entrepriseformer - total- hoved- eller fagentreprise.
Vi har vores kompetente håndværkere til at løse opgaver i forbindelse med beton-, murer-, tømrer- og snedkerarbejde og beskæftiger ca. 160 medarbejdere. På de øvrige fagområder har vi et mangeårigt samarbejde med en række velrenommerede underentreprenører.
I Kornerup-koncernen indgår tillige Kornerup Ejendomme A/S, der omfatter investerings- og ejendomsselskaber samt ejendomsadministration.